Tremandsomspil gav højst overraskende vinder | Golf.dk
Hurly Long vandt en højst overraskende sejr i Italian Challenge Open.

Tremandsomspil gav højst overraskende vinder

04/10 - 2020 | Claes Meldal

Det var den klart lavest rangerede spiller, der trak sig sejrrigt ud af omspillet i Italian Challenge Open. Alle fire danske deltagere fik præmiepenge med fra Norditalien.

Tyske Hurly Long gik næppe ind til Italian Challenge Open med en forventning om sin første sejr på Challenge Tour-niveau. Hvis han gjorde, ville man kun kunne kalde ham enten jubeloptimist eller synsk. I 11 starter i denne sæson – syv på European Tour og fire på Challenge Tour – havde han kun klaret fire cuts med en 34. plads i Austrian Open som bedste resultat.

Men golf er en forunderlig sport, og Hurly Long gik uimponeret til opgaven. Verdens nr. 663 lavede 18 birdies og en eagle på de tre runder i den regnvejrsforkortede turnering, og det var lige akkurat nok til at give ham en plads i omspillet om sejren. Her ventede to noget mere etablerede spillere i skikkelse af landsmanden Marcel Schneider og engelske Matt Ford, der henholdsvis lå nr. 2 og nr. 20 på Road to Mallorca.

Omspillet blev et benhårdt udskilningsløb. Først måtte Marcel Schneider kapitulere med en bogey på første omspilshul, og på andet omspilshul sænkede Hurly Long et lumsk putt for birdie, og det kunne Matt Ford ikke matche. Dermed kunne Long fejre en højst overraskende sejr, ledsaget af en kærkommen præmiecheck på 48.000 euro. Den tyske overraskelse avancerer fra en 76. plads til en fjerdeplads på Road to Mallorca-ranglisten.

De fire danske deltagere i turneringen havde alle klaret sig videre til finalerunden, og det var lidt en blandet landhandel for kvartetten. Nicolai Kristensen var bedst med en finalerunde i -4 og besatte 19. pladsen i samlet ni under par. Niklas Nørgaard Møller var et slag dårligere og endte på 30. pladsen, og John Axelsen sluttede et enkelt slag længere tilbage på 35. pladsen. Endelig sluttede Martin Ovesen på 63. pladsen i par.

Slutstilling i Italian Challenge Open

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,147,518
  • Unique Visitor:103,648
  • Registered Users:159,556
  • Unregistered Users:31,229
  • Blocked Users:12,380
  • Published Nodes:15,248
  • Unpublished Nodes:286
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:54.236.35.159
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:8,069
    • This week:93,905
    • This month:397,721
    • This year:1,147,739

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk