Tredelt førsteplads i Safeway Open | Golf.dk
Cameron Percy fik en andenplads på PGA Touren i 2010. Der er australierens bedste resultat i karrieren.

Foto: Getty Images

Tredelt førsteplads i Safeway Open

13/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

46-årige Cameron Percy har aldrig vundet på PGA Touren. James Hahn på 38 har vundet to gange, men ikke siden 2016. Det var samme år, Brian Stuard, 37 år gammel, vandt sin hidtil eneste sejr på PGA Touren. 

Lægges deres verdensranglisteplaceringer sammen, får man tallet 1.049, med Stuards 159. plads den klart bedste af de tre.

Hvad jeg prøver at sige er, at det ikke ligefrem er PGA Tourens største profiler, der har fundet vej til toppen af stillingen i sæsonåbneren, Safeway Open.

Hver har de leveret tre runder i 60’erne på Silverado Country Club for at nå til -16. For alle tre vil en sejr ændre karrierebanen drastisk, men der er mange flere end tre mand med i kampen om sejren.

Harry Higgs, Sam Burns og Kristoffer Ventura deler fjerdepladsen i -15, og i -14 finder man blandt andre majorvinderen Stewart Cink og skotten Russell Knox.

Finalerunden bliver helt åben, for der er kun fire slags forskel mellem de tre på førstepladsen og spilleren på 28. pladsen.

Phil Mickelson er ikke del af den gruppe. Den 50-årige med fem majorsejre er nede på 43. pladsen i -8, og dermed er han for langt tilbage til at kunne blande sig i kampen om sejren. 

Mickelson har ikke lavet en bogey siden torsdag, og det burde være en god optakt til næste uges US Open, men der var ikke meget glæde at spore efter en tredje runde i 70 slag.

- Det er vildledende, for jeg lavede ikke en bogey, men jeg drivede ikke bolden godt, jeg chippede ikke godt, og jeg puttede ikke godt. Jeg fik lavet en 64’er om til en 70’er, og jeg har noget arbejde, der skal gøres. Men i tre-fire uger op til denne uge spillede jeg rigtig godt, så forhåbentlig er det ikke langt væk, sagde Mickelson ifølge Golf Channel.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:754,715
  • Unique Visitor:83,430
  • Registered Users:157,760
  • Unregistered Users:31,150
  • Blocked Users:12,360
  • Published Nodes:14,983
  • Unpublished Nodes:263
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.228.10.17
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:4,856
    • This week:108,388
    • This month:478,580
    • This year:754,874

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk