Tre mand skiller sig ud i Florida | Golf.dk
Sam Burns fører igen efter 54 huller. Kan han konvertere til en sejr i Florida?

Foto: Getty Images

Tre mand skiller sig ud i Florida

02/05 - 2021 | Henrik Søe

En trio har skabt et lille hul til resten af feltet i Valspar Championship. 

Helt i front for PGA Tour-turneringen i Florida efter 54 huller er Sam Burns og Keegan Bradley, der har Max Homa lige i hælene et slag efter. 

Sam Burns lignede ellers en mand i udbrud og førte med tre slag, da han manglede fem huller. Men to bogeys på de sidste tre - og svære - huller på Innisbrook, der også er kendt “The Snakepit” betød, at han måtte dele føringen med Keegan Bradley - akkurat som han også gjorde efter anden runde.

Det er tredje gang i denne sæson, at Sam Burns er i front for en turnering efter 54 huller - og endnu er det ikke lykkedes ham at vinde. 

Max Homa bragte sig helt op i haserne på frontduoen, da han sænkede et monsterputt for birdie på 18. hul. Fra Homa er der tre slag ned til en forfølgergruppe på fire mand bestående af Ted Potter Jr., Abraham Ancer, Joaquin Niemann og Cameron Tringale. 

De to startende danskere i feltet, Rasmus Højgaard og Sebastian Cappelen, missede begge cuttet. 

Link til stillingen

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,622,521
  • Unique Visitor:193,844
  • Registered Users:170,753
  • Unregistered Users:31,691
  • Blocked Users:12,477
  • Published Nodes:16,626
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:35.175.212.130
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:5,781
    • This week:110,731
    • This month:457,570
    • This year:3,623,354

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk