Tinning på mental mission på Mauritius | Golf.dk
Der er forhåbentlig to turneringer tilbage i sæsonen for Steen Tinning, der i første omgang spiller på Mauritius i denne uge

Foto: Getty Images

Tinning på mental mission på Mauritius

03/12 - 2018 | Martin Rahbech

Steen Tinning var efter seks ugers pause i aktion igen på Staysure Tour ved Costa Blanca Benidorm Senior Golf Masters.

Det endte med en 29. plads, men det var en succes for 56-årige Tinning.

- Det var ikke et godt resultat, men kom her for at blive stærkere mentalt, og det bestod jeg med bravur. Mit mål er at slutte året på et højt niveau mentalt og have det godt, når jeg går ind til vinterpausen. Jeg fik mestret mit sind i denne uge, og det er lang tid siden det er sket, skrev Steen Tinning på sin blog efter turneringen.

Han var meget tilfreds med sin præstation og havde også en god træning med Leif Nyholm inden turneringen, hvilket også skulle klæde ham på til vintertræningen.

Men sæsonen er ikke slut endnu. Han er i denne på Mauritius ved MCB Tour Championship, og der er noget på spil. Han er på 35. pladsen på ranglisten og kun top 30 kommer med i sæsonfinalen på Seychellerne.

- Jeg skal rykke fem pladser op. En god turnering vil klare det, men det er mere vigtigt, at jeg kan holde mig stærkt mentalt, skriver Steen Tinning.

Ved Costa Blanca Benidorm Senior Golf Masters vandt Paul Streeter efter et omspil med den spanske legende Miguel Ángel Jiménez.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer