Til Masters-søndag som almindelig fan - en beretning | Golf.dk
Daniel Bang-Ortmann gør virkelighed af mange golffans' drøm.

Foto: Privat

Til Masters-søndag som almindelig fan - en beretning

13/04 - 2019 | Daniel Bang-Ortmann

Danske Daniel Bang-Ortmann er blandt de tilskuere, der i morgen skal se finalerunden af The Masters. Den oplevelse skriver han om til Golf.dk bagefter.

“Vi har trukket lod om billetter til US Masters 2019 og må desværre meddele dig, at du ikke er udvalgt til at kunne købe dig adgang til årets turnering”.  

Sådan lød den endnu engang nedslående, men ikke overraskende, mail fra US Masters, der tikkede ind i min mailboks sidste sommer.

Ordlyden har klinget ens hvert år de sidste fem år, hvor jeg har deltaget i lodtrækningen om at kunne købe mig adgang til det skriggrønne forjættede land på Georgias Augusta National, USA. Og ak, endnu engang glippede det altså, og endnu engang så det ud til, at jeg måtte beundre McIlroy og co. langt fra Augustas bonede plæner.

Men i efteråret skete der en tilfældighed i familiens rejseplaner for foråret 2019. Turen gik efter fruens ønske til Savannah, Charleston og Atlanta, og midt i planlægningen dukkede den lille by Augusta op på Google Maps. Augusta. Byen, som jeg siden slut 80’erne, dengang Woosnam, Faldo, Els, Norman og Langer styrede showet, trofast har besøgt via tv-skærmen én gang årligt.

Det var min chance. Min chance for at opfylde en livslang drøm. Min chance for at sætte flueben ud for “US Masters IRL” på min ‘bucket list’. Den vilde jagt efter en billet fra uofficielle kilder satte ind. Jeg var klar over, at en enkeltdagsadgang ville gøre mig et firecifret dollarbeløb fattigere, men pyt. Den ville til gengæld gøre mit golfperspektiv det rigere.

Min største bekymring var derimod, om jeg kunne finde en billet, der ikke var falsk. Både eBay og Amazon sælger de eftertragtede adgange, men det var private sælgere, og den risiko turde jeg ikke løbe.

Efter et par grundige Google-søgninger stødte jeg på et officielt resellersportsfirma, primesports.com, der tilbyder billetter til turneringen og, med deres egne ord, en ”100 % trust guarantee”. Tjekkede anmeldelser på Trustpilot og kunne konstatere, at Primesports er et troværdigt firma. Pris: 2000 dollars for en søndagsbillet. Hurtig beslutning: At fyre pengene af. Da jeg efterfølgende læste, at det er STRENGT forbudt at medbringe ethvert udstyr, der kan tage billeder, kom den første tvivl alligevel snigende.

Var det så den halve månedsløn værd? De små grå kom på overarbejde, men sulten efter mit livs største golf-blær overbeviste mig: Trods den ikke-eksisterende mulighed for en fotosession med mig og Tiger ved Amen Corner, måtte jeg have fingre i en billet. Det var nu eller aldrig.

Købet gik nemt, og kort efter modtog jeg en mail fra Primesports med info om, at mit indgangsbadge er klar til afhentning søndag morgen den 14. april. De har en stand lige uden for gaten. Fedt, den badge skal i glas og ramme, tænkte jeg optimistisk -  lige indtil Primesports venligt, men i bestemte toner, oplyste mig om, at badgen kun er til låns, og at jeg med min tvungne underskrift accepterer en bøde på 5000$, hvis jeg mister den undervejs. Det skyldes, at den oprindelige ejer skal have sin livsadgang retur efter den tvivlsomme låneperiode.

I dag er det lørdag den 13. april, og turneringen er i fuld sving. Familien og jeg er tjekket ind på vores usle motel, blot et golfboldkast fra Augusta National, og har måttet lægge den nette sum af 1100 kr. for en overnatning mod de normale 300 kr. for den to-stjernede luksus. Man er vel slave af Masters-hysteriet.

Jeg er bevæbnet til tænderne til den legendariske morgendag. Udstyret inkluderer kikkert, to klapstole, solcreme, taskeparaply, blok og kuglepen, alt sammen pakket i en taske, som overholder Masters officielle mål på taskestørrelser. Dagsplanen er også på plads. Når portene åbner, løber jeg om kap med de 29.999 andre golf-tosser ud til Amen Corner og sætter min ene klapstol bag hul 12 med en bog ovenpå. Selvom jeg normalt lader mig forarge over de herreløse håndklædespærringer på charterdestinationerne, gælder alle kneb i denne særegne situation, hvor enkelte af mine normalt gældende principper pænt må blive hjemme i golfbag'en.

Har desuden læst, at amerikanerne respekterer klapstole, der bare står, selv om der ikke hele tiden er nogen ved dem. Tjek. Dernæst til hul 16s green og sætte klapstol nummer to. Så mod proshoppen og gå amok i det fjollede merchandise, man kun kan købe inden for klubmurene. Godt provianteret med absolut uundværlige kasketter, håndklæder og tøjartikler med det dyrebare Masters-logo er planen at følge de store stjerner på forni.

Uberen er bestilt til klokken 7 i morgen tidlig, hvor forestillingen går løs. Om det hele lever op til forventningerne, nedfælder jeg på mandag, når anden del af min personlige US Masters-beretning følger. God finaledag til alle spillere og tilskuere derude.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer