Tiger Woods undergår ny rygoperation
Tirsdag aften brugte Tiger Woods sociale medier til at meddele, at han har gennemgået en ny operation i ryggen. Det er tale om et mikrodiskektomi for en duskusprolaps, et indgreb Woods kender særdeles godt. Det er fjerde gang, den 45-årige stjerne har gennemgået proceduren for at frigøre en klemt nerve. Derudover fik Woods også foretaget en fusion af to led i rygsøjlen tilbage i 2017.
Woods har i de seneste år indledt sin sæson i Californien med Farmers Insurance Open (28.-31. januar) og Genesis Invitational (4.-7. februar), men dem bliver han nu forhindret i at deltage i. Det vides ikke, hvornår Woods igen kommer til at spille, men han forventes at komme sig fuldstændigt.
Her meddelelsen oversat i sin helhed.
Tiger har for nyligt undergået en mikrodiskektomi-procedure for at fjerne et fragment af en ryghvirvel, som klemte på en nerve, efter han havde oplevet ubehag efter PNC Championship.
Hans doktorer har slået fast, at det var en succes, og de forventer, at han kommer sig helt.
- Jeg ser frem til at begynde at træne, og jeg er fokuseret på at komme tilbage på touren, udtaler Tiger.
Selvom Tiger ikke kommer til at konkurrere på Torrey Pines eller Riviera, ser han stadig frem til at fungere som turneringsvært for Genesis Invitational.