Tiger må angribe fra bunden i finalerunden | Golf.dk
Tiger Woods er under pres for at slutte stærkt i sin egen turnering

Foto: Getty Images

Tiger må angribe fra bunden i finalerunden

01/12 - 2018 | Martin Rahbech

Hovedpersonen ved Hero World Challenge er Tiger Woods. Han er vært for turneringen, og de mange tilskuere og fans skal møde tidligt på Albany til finalerunden søndag, for Tiger Woods er sidst i feltet.

Han spillede sin tredje runde i par, og det er fint kommet igen efter en hård start.

På andet hul blev det første slag misset, da han på par-3 hullet havde et alt for langt birdieputt. Så han havde et chip fra fra lidt over syv meter for par, men måtte acceptere en tidlig bogey.

Han fulgte op med en dobbeltbogey på tredje hul, hvor der igen var problemer med at nå green, og han missede sit par for bogey.

Det sendte ham ned på sidstepladsen, og han kom ikke derfra. Tiger havde dog en flot afslutning med birdies på 15. og 17.. 

På 15. var han en tur i bunkeren med sit andetslag. Men han slog et smukt bunkerslag og var tæt på en eagle på par-5 hullet, men det endte med en sikker birdie.

På 17. hul kom han stærkt fra tee, og havde et birdieputt fra 2½ meter.

Han sluttede med par på 18. og det blev også hans total for runden. Han ligger på 18. pladsen i samlet -2, og det er ét slag fra Hideki Matsuyama og Jason Day på næstsidstepladsen.

Mens Tiger havde en hård dag, var det en god dag for de to svenskere.

Alex Noren slog det perfekte slag med et hole-in-one på 17. hul. Det var med på vejen mod en runde i 70 slag, og han er samlet på 8. pladsen i -8.

Turneringens anden svensker er Henrik Stenson. Han deler førstepladsen i -13 med Jon Rahm og Tony Finau. De er to slag foran Gary Woodland.

Patrick Reed præsterede dagens bedste score, og det var med 66 slag 11 slag bedre end fredag. 
Belønningen kom med at avancement fra 14. pladsen til 8. pladsen.
 

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer