Tiger er i bedring - opereret for flere benbrud | Golf.dk
Tiger Woods' var den eneste person i den Genesis SUV, som han forulykkede i. Woods var på vej til at optagelser med Golf Digest og Golf TV, da han kørte galt på Hawthorne Avenue i Palos Verdes, Los Angeles.

Foto: Getty images

Tiger er i bedring - opereret for flere benbrud

24/02 - 2021 | Claus Rødgaard Thomsen

Tiger Woods er blevet opereret efter åbne benbrud på såvel højre lægben som skinneben. Han har også lidt skader på knoglerne i foden, ligesom hans muskler og væv i benet har lidt skade.

Det fremgår en udtalelse fra Harbor-UCLA Medical Center, hvor man betegner golflegendens skader som “betydelige ortopædiske skader”.

Tiger Woods er ikke i livsfare, og han er ved bevidsthed og i bedring.

- Der er ikke yderligere opdateringer lige nu, og vi takker for de mange ønsker om god bedring og for at respektere hans og familiens privatliv, lyder det i erklæringen fra Woods’ repræsentanter.

Tiger Woods kom alvorligt til skade efter en eneulykke i Los Angeles tirsdag morgen amerikansk tid.

Ifølge de lokale politimyndigheder kørte han “hurtigere end det, man vil betegne som normal fart”. Han kørte over i modsatte vejbane, inden han kørte af vejen og ned ad en skrænt, hvor bilen rullede rundt, og Tiger måtte skæres fri.

Tiger Woods er for kort tid siden blevet opereret i ryggen for femte gang. I søndags gav han et interview, hvor han ikke kunne svare på, om han ville være klar til Masters om få uger. Bilulykken tirsdag kaster naturligvis yderligere uvished over den 15-dobbelte majorvinders eventuelle muligheder for at spille på touren igen.

Det er tredje gang, at Tiger Woods er involveret i hændelser i trafikken, som har trukket overskrifter verden over. 

I november 2009 kørte han ind i en brandhane udenfor sit hjem i Florida. Hændelsen blev startskuddet til en smertefuld oprulning af Woods’ privatliv og udenomsægteskabelige forhold.

I den tidlige sommer 2017 blev Woods anholdt i Florida, hvor han havde kørt bil, selvom han var stærkt påvirket af smertestillende medicin og søvnmedicin. Medicin, som han anvendte efter en af sine operationer.

Alligevel lykkedes det ham at vende stærkt tilbage til sporten i 2018 og 2019. Han vandt blandt andet Tour Championship i 2018, The Masters i 2019. Han spillede sig atter ind i verdensranglistens top-10, og han spillere for USA i Ryder Cup 2018 og Presidents Cup 2019. I sidstnævnte vandt han alle sine tre matcher.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,161,947
  • Unique Visitor:177,710
  • Registered Users:166,762
  • Unregistered Users:31,298
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,328
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,360
    • This week:99,238
    • This month:408,156
    • This year:3,162,599

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk