Tidligere skolelærer vinder karrierens første tællende turnering | Golf.dk
For førstepladsen modtager Tyler Koivisto 12 verdensranglistepoint, hans første point til OWGR nogensinde.

Foto: Getty Images

Tidligere skolelærer vinder karrierens første tællende turnering

06/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Tyler Koivisto stod noteret for nul spillede turneringer på challengetouren inden denne uge. Han stod noteret for nul spillede turneringer på europatouren. Den 27-årige amerikaner var ikke registreret på verdensranglisten, for han havde aldrig spillet en turnering på nogen tour, der uddeler point til OWGR. 

Indtil for to år siden var Koivisto skolelærer, men så besluttede han sig for at give golfen en chance. Han spillede Q-School på europatouren uden at klare sig igennem, men kategorien 1A - som tildeles spillere blot for at stille til start på tourskolen - rakte til at komme ind i ugens Northern Ireland Open Supported by The R&A.

Manglen på rutine blev ingen hæmsko på Galgorm Spa & Golf Resort. En samlet score i -13 rakte til sejr på to slag. Koivisto spillede sig til et tre-slags forspring med en 62’er lørdag, og søndag formåede han at holde sig front med en 67’er, -3. 

Debutsejren blev vundet foran norske Kristian Krogh Johannessen, som med en afsluttende 65’er nåede til -11.

Martin Ovesen havde en spinkel chance for sejr, da han gik ind til finalerunden fem slag fra førstepladsen, men par søndag var ikke nok til at blande sig i toppen af stillingen. Den 29-årige tager fra Nordirland med en delt 13. plads i -5, hans bedste resultat på challengetouren i to år.

Nyprofessionelle John Axelsen klarede også cuttet, og med en birdie på sidste hul kom han rundt i par søndag for at slutte et slag under par samlet. Det gav en delt 30. plads.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,146,997
  • Unique Visitor:103,617
  • Registered Users:159,555
  • Unregistered Users:31,229
  • Blocked Users:12,380
  • Published Nodes:15,248
  • Unpublished Nodes:286
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:54.236.35.159
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:7,548
    • This week:93,384
    • This month:397,200
    • This year:1,147,218

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk