Tidligere mestre skuffer i afgørende optakt til The Masters | Golf.dk

Tidligere mestre skuffer i afgørende optakt til The Masters

07/11 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Det blev ikke bedre for Jordan Spieth under anden runde af Vivint Houston Open. Under første runde faldt han fra førstepladsen til nummer 73 i løbet af seks huller, og fredag fik den tidligere verdensetter endnu en mavepuster.

Han nåede til sit sidste hul på Memorial Park Golf Course i par for dagen og +3 samlet, akkurat nok til at klare cuttet men efter at have ramt green på par tre hullet niende brugte han tre putts for at misse cuttet med et slag.

Spieth er ikke den eneste Masters-vinder, som har det svært i den afgørende opvarmning til årets sidste major. Af de fem indehavere af en grøn jakke missede tre cuttet, og to er nær bunden af stillingen.

Phil Mickelson har intentioner om at benytte et 47,5 tommer langt skaft i driveren under The Masters. Det kommer uden tvivl til at give den 50-årige mere længde, men da han gennem sin karriere med en konventionel længde skaft, cirka 45 tommer, har været en af de mest upræcise spillere, lover det ikke godt for chancerne. Mickelsons spil er ikke, hvor det skal være. Det er godt nok til at vinde på PGA Tour Champions, men blandt de unge i Houston sluttede han ni slag over par, seks slag fra cutgrænsen og uden for top-100.

Vinderen fra 2017, Sergio Garcia, er også færdig i sin adopterede hjemstat med en score i +5.

Charl Schwartzel var eneste mand, som ikke nåede at gøre anden runde færdig på grund af mangel på dagslys. Kommer han ikke ind-og-i fra 25 meter på sidste hul, kan han ligesom Mickelson, Spieth og Garcia tage tidligt mod Augusta og se frem til tirsdagens Champions Dinner.

Schwartzel er tre over par og på en delt 60. plads. Der finder man også Zach Johnson, vinderen fra 2007. Han er den eneste af de fem, som er garanteret et spille med denne weekend.

Mens ingen af de tidligere vindere af en grøn jakke har ramt topformen denne uge i Texas, viser en af favoritterne til næste uges major gode takter. Dustin Johnson spiller sin første turnering efter to ugers karantæne for COVID-19, og fredag gik han banen i 66 slag.

Den score bragte verdensranglistens nummer et frem til 14. pladsen i -2, og derfra har han fem slag til førstepladsen.

Helt i front finder man 24-årige Sam Burns. Amerikaneren har aldrig vundet på PGA Touren, men efter en fejlfri runde i 65 slag, -5, nåede han til syv under par samlet. Den score giver et forspring på to slag ned til Jason Day og Carlos Ortiz halvvejs gennem turneringen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,229,727
  • Unique Visitor:145,310
  • Registered Users:162,214
  • Unregistered Users:31,160
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,821
  • Unpublished Nodes:300
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.238.70.175
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,939
    • This week:78,557
    • This month:296,583
    • This year:2,230,157

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk