Tidligere GolfBox-direktør bliver medejer af Players 1st | Golf.dk
Fra venstre er det Morten Bisgaard, Christian Færgemann og Jacob Buksted fra Players 1st.

Foto: PR

Tidligere GolfBox-direktør bliver medejer af Players 1st

11/03 - 2021 | Pressemeddelelse

Aarhus-virksomheden Players 1st har pr. 1. marts fået Christian Færgemann med i ejerkredsen. Christian Færgemann har et stærkt CV inden for golfverdenen, hvor han senest tilbragte 13 år i spidsen for GolfBox A/S, der leverer administrationssoftware til netop golfindustrien.

Players 1st har base i Aarhus og har specialiseret sig i at måle kundeoplevelser indenfor sport. CEO Morten Bisgaard glæder sig til at sætte Christian Færgemanns kompetencer i spil.

Players 1st blev etableret i 2013 og har i dag mere end 2.000 klubber som kunder fordelt på 10 markeder. Virksomheden beskæftiger i dag 12 medarbejdere og har ud over kontoret i Aarhus, kontorer i England og USA.

- Christian har et kæmpe internationalt netværk og en enorm viden, der skal hjælpe os med at fastholde vores nuværende momentum. Vi har på få år positioneret os som markedsførende indenfor måling og visualisering af kundefeedback indenfor sport og vi er slet ikke færdige. Med ham ombord fyrer vi yderligere op under vores ambitiøse internationale vækststrategi, siger Morten Bisgaard.

Christian Færgemann udmærkede sig som topchef hos GolfBox ved at tage virksomheden fra start-up til en international anerkendt virksomhed, med eksport til over 20 markeder. Det kulminerede med et salg af GolfBox tilbage i 2016, hvorefter Christian blev som CEO frem til 2020. Hos Players 1st indtræder han som strategisk rådgiver i bestyrelsen, hvor han glæder sig til at være med til at udvikle forretningen yderligere.

- Det kræver et kæmpe arbejde at starte en virksomhed fra bunden og nå en status som markedsførende. Players 1st er godt på vej, og jeg ser virkelig frem til at bidrage i det strategiske arbejde og hjælpe virksomheden med at nå det næste niveau. Jeg har fulgt Players 1st fra sidelinjen siden deres start,  siger Christian Færgemann.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,160,453
  • Unique Visitor:177,657
  • Registered Users:166,746
  • Unregistered Users:31,298
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,325
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,866
    • This week:97,744
    • This month:406,662
    • This year:3,161,105

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk