Thorbjørn holder sig tæt på Joachims førsteplads | Golf.dk
Covid-19, en skade og faderskab kunne alt sammen forsinke Thorbjørn Olesen, men det kunne ikke stoppe ham. I sin første tællende runde i 2021 var Olesen fem under par.

Foto: Getty Images

Thorbjørn holder sig tæt på Joachims førsteplads

22/04 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Først blev Thorbjørn Olesen ramt af Covid-19; derefter fik han en skade i hånden; og for nylig blev han far for første gang. Det er årsagen til, at han efter flere forsinkelser først indleder sin sæson denne uge på Gran Canaria.

Der er gået fire en halv måned, siden Olesen sidst havde et scorekort i hånden, men det var ikke til at se torsdag på Meloneras Golf. 31-årige Olesen indledte Gran Canaria Lopesan Open med en runde i 65 slag, fem under par, og det placerer han på en delt 12. plads som næstbedste dansker. 

Olesen har to slag op til Joost Luiten, Maximilian Kieffer, Robin Roussel og Joachim B. Hansen på førstepladsen. Hansen gik en bogeyfri runde med fem birdies og en eagle. Det er 41 huller siden, han senest har lavet en bogey - et stræk der går tilbage til tredje runde af Magical Kenya Open.

I årtier har Gran Canaria været popular blandt solglade danskere. Det ene charterfly efter det andet har lettet fra Kastrup eller Billund eller Aalborg med kurs mod den spanske ferieø, og har man selv lagt vejen forbi, er der sikkert ikke lang tid, før man har hørt danske stemmer på strandene. Man skal heller ikke lede længe for at finde danskere på leaderboardet, og efter første runde af Gran Canaria Lopesan Open ligger fem ud af syv godt til.

Benjamin Pokes bogeyfri 66’er, -4, rækker til en delt 25. plads. Det er et slag bedre end Nicolai Højgaard og Jeff Winther på en delt 40. plads. Begge havde en doublebogey på runden, og ligeledes kom begge stærkt igen. Indtil top-10 placeringen søndag i Østrig havde Højgaard planer om at spille challengetourens tre første turneringer i Sydafrika, men resultatet gav ham en plads i feltet på Gran Canaria, og nu er han også blevet tildelt sponsorinvitationer til de to kommende turneringer på naboøen Tenerife. Det er et godt tidspunkt, den 20-årige fra Gyttegaard begynder at vise form.

Der blev generelt scoret lavt på Meloneras torsdag. Cutgrænsen er allerede rykket til -2, og det bringer Søren Kjeldsen og Lucas Bjerregaard i knibe. De er hver et slag over par og helt nede på 123. pladsen. 

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,623,060
  • Unique Visitor:193,864
  • Registered Users:170,755
  • Unregistered Users:31,692
  • Blocked Users:12,477
  • Published Nodes:16,626
  • Unpublished Nodes:327
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:35.175.212.130
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,320
    • This week:111,270
    • This month:458,109
    • This year:3,623,893

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk