Thomas og Rahm klar til giganternes kamp | Golf.dk
Jon Rahm har søndag aften mulighed for at overtage verdensranglistens førsteplads.

Foto: Getty Images

Thomas og Rahm klar til giganternes kamp

25/10 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Verdensranglistens nummer et er fraværende i ZOZO Championship på grund af coronavirus. Fra sit hjem i Florida kan Dustin Johnson se nummer to og tre kæmpe om sejren på Sherwood Country Club.

Det er nummer tre, Justin Thomas, som fører med et slag over Jon Rahm inden de afgørende 18 huller. En andenplads vil være nok for Rahm til at generobre førstepladsen på verdensranglisten.

Spanieren var på 22. pladsen efter de indledende 36 huller, men lørdag kunne kun Russell Henley måle sig med Rahms score i 63 slag. Birdie-eagle fra dagens start banede vejen for den bogeyfri runde i -9. Med den rykkede Rahm til -18. 

Thomas kæmpede med svinget lørdag, men han begrænsede skaden til en enkelt bogey, og med to sene birdies klarede han banen i 67 slag for at forsvare sin førsteplads. Den 27-årige har chance for at vinde for 14. gang på PGA Touren.

Selvom det er de absolutte topspillere, som kommer til at mødes i førerbolden, er mange flere navne med i kampen om sejren på en bane, hvor scores i de lave 60’ere er mulige. Lanto Griffin ligger på andenpladsen i -17, og i -16 finder man Sebastián Muñoz, Ryan Palmer og Patrick Cantlay. Fra syvendepladsen i -15 lurer blandt andre Webb Simpson, Bubba Watson og Matthew Fitzpatrick på et angreb.

Tiger Woods og Phil Mickelson kommer ikke til at spille nogen rolle i kampen om sejren, men der bliver alligevel interesse omkring de to aldrende stjerner søndag. De deler 68. pladsen i -3 og skal spille finalerunden sammen. Det er 38. gang, de to er i samme bold på PGA Touren.

Woods fører den indbyrdes kamp 18-15, mens de har spillet lige op fire gange.

Link til stillingen 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,651,655
  • Unique Visitor:126,400
  • Registered Users:160,779
  • Unregistered Users:31,219
  • Blocked Users:12,396
  • Published Nodes:15,533
  • Unpublished Nodes:311
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.219.31.204
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:4,215
    • This week:98,023
    • This month:388,258
    • This year:1,651,982

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk