Thailændere viser vejen i ANA Inspiration | Golf.dk
Der har aldrig været en thailandsk vinder af ANA Inspiration, men efter torsdagens runde har både Patty Tavatanakit (billedet), Ariya Jutanugarn og Moriya Jutanugarn gjort de indledende øvelser til at ændre på det.

Foto: Getty Images

Thailændere viser vejen i ANA Inspiration

02/04 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

21-årige Patty Tavatanakit fører ANA Inspiration efter en fejlfri første runde i 66 slag. Hendes seks birdies og 12 pars giver et forspring på et slag ned til Shanshan Feng og Leona Maguire på andenpladsen.

Tavatanakit vandt tre gange på Symetra Touren i 2019 og rykkede derefter op på LPGA Touren. Indtil videre er hendes bedste resultat en femteplads i Gainbridge LPGA for få uger siden, men trods den store scene i årets første major var hun i fuld kontrol torsdag på Dinah Shore Tournament Course.

- Jeg holdt snor i mig selv. Jeg blev ikke for hurtig eller for grådig ude på banen. Jeg respekterede pindene, som er gemt væk tæt på vand, og slog efter den sikre side. Det gjorde jeg hele dagen, og på et eller andet tidspunkt falder der et putt i, når man hele tiden er på green. Jeg tror, jeg kun missede én green i dag, hvilket er ret godt, sagde den førende efter runden.

Tavatanakit er ikke den eneste spiller fra Thailand, som er med fremme efter de indledende 18 huller. Søstrene Moriya og Ariya Jutanugarn har del i fjerdepladsen med Anna Nordqvist og Megan Khang i -4.

I reglen er det sydkoreanere, som dominerer på LPGA Touren og i majors, men torsdag var ingen fra den succesrige halvø helt med fremme. Bedst blandt sydkoreanerne er verdens nummer ét, Jin Young Ko, og den forsvarende mester i ANA, Mirim Lee. De deler ottendepladsen i -3.

48 spillere var under par torsdag. Blandt dem finder man blandt andre Sophia Popov, Lexi Thompson, Inbee Park, Lydia Ko og Michelle Wie på 16. pladsen i -2. Nicole Broch Larsen kom også flot fra start med sin 71’er, -1. Den runde rækker til en delt 30. plads. 

Nanna Koerstz Madsen er kun et slag længere tilbage. Mens de danske kollegaer indledte turneringen i Californien fra den tidlige morgenstund, var Koerstz Madsen på banen til langt ud på natten dansk tid. Hun formåede kun at ramme 10 greens in regulation, men skaden blev begrænset til tre bogeys. 

Da det også blev til tre birdies torsdag, kunne den amerikansk bosatte dansker skrive under på en ganske respektabel 72’er, som giver del i 49. pladsen. Koerstz Madsen er et slag inden for cutgrænsen i +1.

Emily Pedersen får sandsynligvis brug for en runde under par fredag, hvis hun skal med til weekenden. Hendes udlæg i +4 giver en placering som nummer 103 blandt de 119 deltagere.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,176,714
  • Unique Visitor:178,229
  • Registered Users:166,909
  • Unregistered Users:31,318
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,333
  • Unpublished Nodes:318
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:34.239.150.57
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,583
    • This week:101,650
    • This month:412,600
    • This year:3,177,367

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk