Test: Hvor mange meter vinder du ved at købe ny driver? | Golf.dk
Nyt år, ny driver? Mindre kan sagtens gøre det. Men der er forskel på en gammel og en ny driver for så vidt angår slaglængde.

Foto: Tuala Hjarnø

Test: Hvor mange meter vinder du ved at købe ny driver?

02/04 - 2020 | Claus Rødgaard Thomsen

Nogle golfspillere føler ganske givet, at markedet for golfudstyr er en jungle. Golfkøller er efterhånden avanceret teknologi, og der er åbenlyse kommercielle krafter på spil for at få os til at udskifte vores udstyr med jævne mellemrum.

Dem vil vi gerne kunne ignorere. På den anden side vil vi jo alle gerne kunne slå længere og mere præcist.

Så hvad skal vi tro?

Vores gode kolleger på Svensk Golf har lavet en grundig test af årets nye drivere. Den kan du glæde dig til at fordybe dig i, når årets første Dansk Golf udkommer.

I mellemtiden vil vi her på Golf.dk bringe noget bonusmateriale.  Her kan du se, hvor mange meter tre spillere med forskellige handicaps var i stand til at slå længere med gamle, halvgamle og nye drivere.

Hvis du stoler blindt på markedsføringen fra udstyrsproducenterne, skal du ud at købe en ny driver hvert eneste år. Men hvor meget længere kan du forvente at slå med en moderne ny driver i forhold til din nuværende driver?

I sidste års drivertest fik vi et fingerpeg om det, da vi sammenlignede drivere fra forskellige årgange med hinanden. Nedenfor ser du længeresultaterne for de tre spillere, der testede køllerne.

JESPER, HCP 9     

DRIVER FRA 2019, 245 m

DRIVER FRA 2010, 228,6m

DRIVER FRA 2002, 226,7m

LUDVIG, HCP 18 

DRIVER FRA 2019, 207,6 m

DRIVER FRA 2010, 189,2m

DRIVER FRA 2002, 191,1m

OSKAR, HCP 3

DRIVER FRA 2019, 256,9 m

DRIVER FRA 2010, 250,5m

DRIVER FRA 2002, 242,3m

Endelig dom: Det er svært at komme med et universelt bud på, hvor mange meter der er at hente, hvis du f.eks. har en syv år gammel driver i bag’en. Det vil selvfølgelig variere fra spiller til spiller, og det afhænger også i høj grad af, hvor godt din nuværende driver passer til dig. Hvis du udførte en grundig test, da du købte din nuværende driver, og den ikke er mere end 5-7 år gammel, er der stor sandsynlighed for, at den klarer sig godt mod en ny driver fra i år.

Hvis din driver har ti eller flere år på bagen, er vi næsten helt sikre på, at du vil kunne slå længere med en ny driver. Driveres konstruktion i dag (med justerbar hosel og mulighed for at justere køllehovedets tyngdepunkt) i forhold til for ti år siden giver flere fordele, som gør det lettere at finde den rette kombination til dig ved en custom fitting.

Derudover er der sket fremskridt i forhold til, hvor tilgivende en driver er i dag sammenlignet med for ti år side. For det første har drivere generelt højere trampolineffekt i dag, hvilket betyder, at dårlige sving ikke straffes lige så hårdt. I gennemsnit får du også en noget højere boldhastighed med en moderne driver end med en driver, der er op mod ti år gammel.

14 meter - Så mange meter var forskellen i gennemsnit for de tre spillere på deres carrylængder med en moderne driver og en ti år gammel driver.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer