Teetiderne er ude: Højgaard i amerikansk sandwich | Golf.dk
Rasmus Højgaard er godt i gang med forberedelserne til karrierens første major.

Foto: Getty Images

Teetiderne er ude: Højgaard i amerikansk sandwich

15/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Rasmus Højgaard skal tidligt op torsdag morgen. Danmarks eneste deltager i årets US Open indleder mesterskabet på Winged Foot allerede klokken 07.01 lokal tid i New York, 13.01 dansk tid.

Højgaard deltager i sin første major, og selvom de amerikanske spillemakkere er en del ældre end den 19-årige dansker, har de ikke markant mere majorerfaring.

27-årige J.T. Poston, nummer 72 på verdensranglisten, har deltaget i tre majors med en 60. plads som bedste resultat. I modsætning til 32-årige Joel Dahmen, tredjemanden i gruppen, har Poston vundet en turnering på PGA Touren.

US Open bliver Dahmens femte major. Han havde ikke gjort noget væsen af sig, indtil sidste måneds PGA Championship, hvor han blev delt nummer 10. Det resultat har været med til at sikre, Dahmen går ind til US Open som verdens nummer 61.

Højgaad ligger nummer 63 i verden efter en helt forrygende første sæson på europatouren. Det er blevet til sejre i både AfrAsia Bank Maurutius Open og ISPS Handa UK Championship, og 31. pladsen for nyligt i Andalucia Masters var den første turnering siden tidligt i februar, hvor Højgaard ikke sluttede i top-10.

Højgaard, Poston og Dahmen slår ud i anden bold fra første tee, en times tid før nogle af feltets største stjerner tager hul på årets anden major. 

De mest interessante morgenbolde i danske tider

13.56 Patrick Reed, Jordan Spieth, Hideki Matsuyama
13.56 Sergio Garcia, Jason Day, Webb Simpson (10. tee)
14.07 Tiger Woods, Collin Morikawa, Justin Thomas
14.07 Rory McIlroy, Adam Scott, Justin Rose (10. tee)

Eftermiddagens profiler
19.05 Shane Lowry, Gary Woodland, Andy Ogletree (amatør, vinder af US Am)
19.16 Dustin Johnson, Bryson DeChambeau, Tony Finau
19.27 Phil Mickelson, Jon Rahm, Paul Casey
19.38 Viktor Hovland, Rickie Fowler, Matthew Wolff

Der sendes først direkte fra Winged foot klokken 18 torsdag, så man skal ikke forvente dækning af Højgaards første runde. Her kan du se ugens golf på tv.

Startlisten i sin helhed findes her

User Comments:

  • Håber det bliver et klaret

    16/09 - 2020 | Mads Drøschler

    Håber det bliver et klaret cut. Tror på mere hvis han kan køre som "normalt"

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:755,294
  • Unique Visitor:83,467
  • Registered Users:157,764
  • Unregistered Users:31,149
  • Blocked Users:12,360
  • Published Nodes:14,984
  • Unpublished Nodes:263
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.228.10.17
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:5,435
    • This week:108,967
    • This month:479,159
    • This year:755,453

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk