Team Woods hygger sig og er fire slag fra førstepladsen | Golf.dk
Tiger Woods og søn havde en fest under første runde af PNC Championship.

Foto: Getty Images

Team Woods hygger sig og er fire slag fra førstepladsen

20/12 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Følger man med i golf på de sociale medier, har det denne uge ikke været til at undgå Tiger Woods’ søn, Charlie. Videoklip, svinganalyser, bud på, hvor mange majors denne 11-årige dreng kommer til at vinde, har fyldt i optakten til denne uges hyggeturnering, PNC Championship. Én Messias er på vej mod karrierens ende, og så er det tid til at finde den næste - hvor ung han end måtte være.

Det er første gang, Tiger viser sin søn frem for offentligheden i golfsammenhæng, og her sidst på året, hvor der ikke er meget tilbage at skrive om, har det fået diverse medier til at gå i selvsving. 

Den tællende turnering spilles som en scramble, hvor begge spillere slår drives, vælger det bedste og slår begge videre fra den position. Processen gentages indtil bolden er i hul.

Under fredagens runde kom Woods & Woods på den måde rundt i 62 slag (Charlie fra teesteder en hel del længere fremme end Tiger). Scoren i -10 giver en delt sjetteplads med fire slag op til Team Kuchar.

Højdepunktet for Charlie Woods kom på tredje hul, som næppe vil blive glemt lige foreløbig af hverken far eller søn. Charlies drive i venstre side af fairway blev valgt, og fra 160 meter til par fem hullet slyngede barnet en hook rundt om træer og ind til en meter med en fairwaykølle. Charlie gjorde arbejdet færdigt på green for en imponerende eagle.

Resultaterne denne uge kommer dog i anden række. Det gjorde Tiger helt klart efter den indledende runde, hvor han selv var en helt anden person, end vi er vant til at se ham på golfbanen. 

- Mit spil betyder virkelig ikke noget. Jeg sørger bae for, at Charlie får en fantastisk oplevelse, og det gør han. Jeg sørger for, at han er i stand til at nyde alt det her, sagde Woods.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,184,404
  • Unique Visitor:143,698
  • Registered Users:162,066
  • Unregistered Users:31,185
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,795
  • Unpublished Nodes:299
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.236.156.34
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:5,904
    • This week:68,383
    • This month:295,481
    • This year:2,184,823

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk