Tallene lyver ikke: Danmark blandt de allerbedste til at producere topspillere | Golf.dk
Hverken Søren Kjeldsen eller Rasmus Højgaard er næppe helt tilfreds med deres aktuelle placering på verdensranglisten. Men med deres høje niveau er de to spillere fra hver sin generation med til at sikre Danmark en plads blandt verdens bedste i disciplinen talentudvikling.

Foto: Getty Images

Tallene lyver ikke: Danmark blandt de allerbedste til at producere topspillere

26/12 - 2020 | Claus Rødgaard Thomsen

Succes kan som bekendt måles på mange måder. Og ja, gu hænger vi da med mulen over, at vi lige nu ikke er sikret en dansker i The Masters om tre en halv måned. Vi har jo næsten altid nogen med.

Men en statistik, som netop er offentliggjort af Twitter-rangliste-statistik-guruen Nosferatu, kan ikke andet end at fylde os med stolthed.

Danmark er fjerdebedst i verden, når det handler om at skabe elitespillere ud af den kritiske masse, vi nu engang har. 

Vi har lige nu 16 spillere i top-1000 på herrernes verdensrangliste. Ud af en befolkning på 5,8 millioner betyder det, at vi har 2,75 top-1.000 spillere for hver million borgere (og ja, vi er godt klar over, at det kun er hver anden borger, der kan opnå placering på herrernes verdensrangliste).

Sverige er ganske vist bedre end os, da de er på 2. pladsen med næsten fire spillere per million borger. Det irriterer os så meget her på Golf.dk’s redaktion, at vi næsten valgte ikke at offentliggøre nyheden.

Men på den anden side, så ligger vi så meget bedre end Norge - Viktor Hovland eller ej - at vi måtte videregive den. Norge kommer ind på en 10. plads med knap halvanden top-1.000 spillere per million borgere.

Island er i øvrigt suverænt nummer et, da østaten med blot 364.000 borgere er god for to top-1.000 spillere. Sverige er nummer to på listen, og Skotland nummer tre.

Så kommer Danmark, som altså i denne statistik giver baghjul til stolte golfnationer som Australien (nr. 5), New Zealand (nr. 6), Sydafrika (nr. 11), England (nr. 14).

USA, verdens største golfnation, kommer ind på en 15. plads med under én top-1.000 spiller per million borgere.

Og hvem er så de 16 danske spillere, der er i top-1.000? De kommer her, og man behøver ikke have specielt rød-hvide briller på for at mene, at hver eneste af dem har potentiale til at forbedre sin placering mærkbart.

86. Rasmus Højgaard

149. Joachim B. Hansen

176. Jeff Winther

344. Niklas Nørgaard Møller

350. Thorbjørn Olesen

364. Lucas Bjerregaard

403. Sebastian Cappelen

526. Nicolai Højgaard

552. Martin Leth Simonsen

603. Søren Kjeldsen

609. Benjamin Poke

649. Marcus Helligkilde

652. Lasse Jensen

712. Jeppe Huldahl

744. Oliver Hundebøll Jørgensen

977. Nicolai Kristensen

Lige uden for de 1.000 bedste i verden finder vi Thomas Bjørn og John Axelsen. Mens Thomas Bjørn er ved at trappe ned for sin turneringsaktivitet, så sætter vi gerne en flaske champagne og en kasse nytårsraketter på, at John Axelsen er rykket langt op på ranglisten, når 2021 er omme.

1062. Thomas Bjørn

1092. John Axelsen

Følg Nosferatu på Twitter, hvis du vil se den fulde statistik.

 

User Comments:

  • Tallene lyver ikke: Danmark blandt de allerbedste til at produce

    27/12 - 2020 |

    kunne det ikke også være interessant at kigge på den statistik ud fra antallet af golfspillere i landene fremfor indbygger antal...

  • Tallene lyver ikke: Danmark blandt de allerbedste til at produce

    27/12 - 2020 | Tine Nielsen

    Jeg undre mig over overskriften, eller måske mere over indholdet, hvor er kvinderne???

  • Danmark blandt de allerbedste til at producere topspillere

    27/12 - 2020 | Flemming Jensen

    Tallene kan også læses på en mere ærgerlig måde. Ingen danske spillere i Majors og én i top 100. Og de er alle nedadgående det sidste halve år. (måske pånær Joachim) Det er ikke helt så sjovt at se turneringerne, når de danske spillere ikke er med når afgørelserne falder

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,172,229
  • Unique Visitor:143,303
  • Registered Users:162,023
  • Unregistered Users:31,187
  • Blocked Users:12,415
  • Published Nodes:15,776
  • Unpublished Nodes:298
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:184.72.102.217
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:2,730
    • This week:69,017
    • This month:294,004
    • This year:2,172,647

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk