Tager du piller for at spille golf? | Golf.dk
Mange danske golfspillere har ondt i ryg eller led og må tage smertestillende for at spille. Vi kigger nærmere på det.

Foto: Colourbox

Tager du piller for at spille golf?

12/05 - 2019 | Henrik Søe

Har du behov for smertestillende midler for at spille golf?

Hver femte dansker har konstant ondt et eller andet sted i kroppen. Kroniske smerter er for mange en indgroet del af hverdagen.

Skavankerne kommer ofte snigende i takt med, at vi bliver ældre. Og da gennemsnitsalderen for golfspillere som bekendt er højere end i de fleste andre sportsgrene, er der også mange danske golfspillere, som har behov for et par piller, inden de stiller sig op på første tee.

Slidgigt, muskel- og ledsmerter, hofteproblemer og rygsmerter hører til blandt de typiske problemer, men listen er lang, og der findes mange årsager til at smertestille sig selv, inden man spiller golf.  

I Dansk Golf vil vi gerne se nærmere på omfanget af brugen af smertestillende midler i forbindelse med golf og undersøge om der findes alternativer til medicinen - som kan have mere eller mindre alvorlige bivirkninger.

Da vi i januar spurgte ind til danskernes golfvaner, fortalte 30 procent, at de regelmæssigt bruger smertestillende midler i forbindelse med en golfrunde. Nu vil vi gerne gå et spadestik dybere og håber derfor, at du vil bruge nogle få minutter på at udfylde vores spørgeskema.

Vi trækker lod om et dusin golfbolde blandt alle besvarelser. Vi vil muligvis også sende dig en mail med en forespørgsel om et interview til brug i artiklen, hvis du har gjort dig nogle oplevelser med smertestillende midler eller måske har fundet et alternativ til medicinen - eksempelvis i form af fysisk træning eller anden motion.  

Gå til spørgeskemaet

User Comments:

  • Styrketræning

    09/05 - 2019 | Jytte Bengtson

    Regelmæssig styrketræning og udstrækning er det bedste middel mod smerter. Jeg har tidligere haft rygproblemer, men er sluppet af med dem ved træning

  • Husk at bruge skemaet

    09/05 - 2019 | Claus Rødgaard Thomsen

    Tak for jeres kommentarer i sporet. Husk at gå til spørgeskemaet og svare der. Vh Claus/Golf.dk

  • Nyrebælte

    09/05 - 2019 | Mikael Hammer

    Jeg har spillet med et nyrebælte de sidste +5 år. Bæltet har 2 funktioner: Det holder musklerne varme og det gør at kroppen ikke kan dreje den sidste centimeter (der hvor smerten opstår). Hvis jeg spiller en runde uden bælte, går der et par dage inden jeg kan spille igen :-) Bæltet betyder desuden at det er meget sjældent at jeg tager piller. Eneste ulempe er når temperaturen sniger sig over 30 grader. . .

  • Lejlighedsvis rygsmerter

    08/05 - 2019 | Jan Petersen

    Jag tager af og til( nok et par gange om måneden 1g pamol inden en runde. Jeg gør det når jeg kan mærke, at det vil gøreondt at dreje i ryggen. Det gør at jeg kan bevæge mig mere frit. Da dosis ikke varer en hel runde incl. Opvarmning medbringer jeg altid en dosis til. Denne når jeg dog sjældent at bruge,. Det kunne tyde på, at den bedre bevægelsesfrihed jeg opnår ved pillerne er nok til at kunne opvarme musklerne så jeg ikke har behov for det. Jeg har tænkt på, om jeg kunne opnå den samme virkning ved f.eks. Et saunabesøg eller anden varmebahandling, men har ikke afprøvet det. Et gram pamol er den hurtige og nemme løsning.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer