- At tabe er ikke noget vi bryder os om | Golf.dk
Nicolai Højgaard (tv) og Rasmus Højgaard er symboler på en lys, dansk golffremtid.

Foto: Brian Rasmussen

- At tabe er ikke noget vi bryder os om

08/12 - 2019 | Henrik Søe

Højgaard-tvillingerne har længe haft kurs mod noget stort. Dansk Golf lavede et stort interview med dem i juli 2018. Da var begge amatører og Nicolai Højgaard var flyvende med en pro-sejr på ECCO Tour og en sejr ved det individuelle EM. Et par måneder senere var begge unge spillere med til at vinde VM for hold. Yderligere fire måneder senere blev de professionelle. 

Interviewet, som du kan læse her, blev bragt i Dansk Golf 4/2108. Vi bringer det på Golf.dk i anledning af Rasmus Højgaards fænomenale sejr ved AfrAsia Bank Mauritius Open.

 

Rasmus er uofficiel juniorverdensmester, og Nicolai er europamester og skal spille British Open i en alder af 17 år. Jeres forældre arbejder begge med luftfart. Hvordan holder I benene på jorden? 

NICOLAI: Det lyder meget simpelt, men vi tager det stille og roligt - også selv om der sker mange ting. Vi er ikke typerne, der råber op om, at vi har vundet. 

RASMUS: Jeg har samme tilgang til en turnering, uanset om den er lille eller stor. Jeg prøver ikke at tænke over, hvem der er med i feltet, og hvor gode de er. Jeg laver mine rutiner før hver turnering, og på den måde holder jeg mig rolig og tilpas. Og ja, jeg vandt det uofficielle VM, men den kan jeg ikke blive ved med at holde fokus på, når jeg som nu er inde i en periode med mange turneringer. 

I går var DR Sporten ude at interviewe jer, i dag er det Dansk Golf, og i morgen er det et tredje medie. Hvordan tackler I al den opmærksomhed?  

RASMUS: Jeg har tidligere været rigtig nervøs for at skulle holde en takketale. Hvis jeg har haft et stort forspring op ad 18. hul, har jeg gået og tænkt over, at jeg nu skulle holde en tale. Det kan virke lidt specielt at få stukket et kamera op i hovedet, men jeg synes, at jeg er blevet bedre til at håndtere det. 

NICOLAI: Jeg stiller hellere end gerne op, og hvis det bliver med at gå som det går, kommer der mere og mere af det. Jeg ser det også som en læring i at tackle medierne. 

Hvornår fandt du første gang ud af, at du var god til det her?

NICOLAI: Da jeg blev 13-14 år, kunne jeg godt se, at jeg kunne noget. Da jeg var endnu yngre, kunne jeg se, at jeg slog længere end andre, men jeg tænkte ikke på, at jeg var bedre end gennemsnittet. Men jeg kan godt se det nu - især på min længde. 

RASMUS: Da vi var 11 år, spillede vi med i årgangsmesterskaberne, som var vores første rigtige turnering. Vi var meget nervøse, men sluttede begge i top 3 og kunne godt se, at vi kunne følge med. I 2016 havde jeg en sæson, hvor jeg kunne se, at mit topniveau var rigtig højt. Jeg har vel spillet fem-seks pro-turneringer, og hvor målet i starten var at klare cuttet, så er det i dag at vinde. 

Det hænder, at I går caddie for hinanden. Hvordan fungerer det? 

NICOLAI: Vi kender hinandens spil ud og ind, men vi bruger det også til at bekræfte hinanden i, at det er det rigtige, vi gør, hvis vi er i tvivl. Vi gør alt for at hjælpe hinanden - som brødre nu gør. 

Ved EM gik Rasmus caddie for Nicolai på de sidste seks huller. I står på 18. hul, og Nicolai fører med tre. Hvad går der gennem hovedet på jer? 

NICOLAI: Jeg står på 18. teested med en treslagsføring og tænker, at den kan jeg ikke smide. For at være sikre slår vi et jern ud, selv om det i realiteten er et smallere hul med jern end driver. Men jeg var ikke fuldt committed, og så fik jeg sat et dårligt slag på den. Vinden får fat i bolden, og den ender out of bounds. Jeg skal nu lave par med andenbolden, og jeg føler, at jeg er ved at smide turneringen på gulvet. Men Rasmus er god til at hive mig op, og jeg får puttet mit femteslag ind til 10 centimeter. Englænderen, som jeg spiller med, ligger nummer to og har fire meter for birdie, som vil give ham omspil. Jeg er sikker på, at han vil putte den i, men han slår et putt, som aldrig har chancen. Jeg ved godt, det er usportsligt, men jeg har aldrig haft det så godt ved at se et putt gå ved siden af. 

RASMUS: Jeg er lige så meget inde i det som Nicolai bortset fra, at det er ham, der skal slå slagene. Jeg er hele tiden i dialog med ham om, hvad han skal gøre. Han er tre slag foran, og der ingen grund til at prøve alt muligt. Så det rigtige er at tage et jern. At han slår det slag er bare, hvad der kan ske. Han hænger lidt med mulen, så jeg siger til ham, at han skal tage sig sammen, vise noget attitude og skyde brystet frem. Englænderen skal jo stadig lave en birdie for at komme i omspil. Jeg tror på, at det havde en lille effekt, for han slog nogle fine slag derfra. 

Hvordan er det at have en tvillingebror, som er lige så god som en selv - og nogle gange bedre? 

NICOLAI: Tilbage i 2016 spillede Rasmus rigtig, rigtig godt og vandt fire-fem turneringer, mens jeg spillede skidt i den periode. Da følte jeg, at jeg stod i skyggen, mens han stod i søgelyset. Perioder som dem giver mig bare ekstra motivation. Andre ville måske stoppe.

RASMUS: Nu har Nicolai lige haft to kæmpe sejre, mens jeg kæmper en smule med spillet. Så jeg kan godt få følelsen af at stå ved siden af og bare kigge på den anden. Men sådan er det med golf.

I har trænet sammen og konkurreret i alverdens sportsgrene, siden I var helt små. Hvad har det betydet for jer? 

NICOLAI: Vi presser hinanden hver dag. Der er hård konkurrence hver gang, vi træner. Det betyder altid noget, og på den måde undgår vi ligegyldige træninger. Der er altid et formål. 

RASMUS: Vi har jo hele tiden haft en at konkurrere med og måle vores niveau op imod. Hvis vi går derhjemme og træner, og en af os er inde i en god periode, kan vi godt se, at han slår bedre slag end den anden. Det giver den anden en udfordring, og der er hele tiden en kamp om, hvem der kan slå det bedste slag - og hvem der kan gøre det bedst. Sådan har det været i hele vores opvækst i alle de sportsgrene, vi har dyrket. 

Er I dårlige tabere - og skal man være det? 

RASMUS: Hvis man sløser en turnering væk på de sidste tre huller og ender med at blive nummer tre, er det nemt at ryste på skuldrene og tænke, at det var meget fint. Men så vil man det ikke nok. Man skal være skuffet og irriteret og bruge noget tid på at komme over det. Det skal ikke føles ligegyldigt. 

NICOLAI: Man skal kunne mærke, at det er noget lort, og at det er irriterende. Vi er begge to dårlige tabere. At tabe er ikke noget vi bryder os om. 

Hvad skal der ske fra næste sæson? 

NICOLAI: Jeg tror også, at jeg spiller som amatør næste år. Vi har talt om at prøve tourskolen til vinter, og hvis det går godt, er der ingen grund til at vente med at turne pro. Men vi starter på first stage, så der skal mange gode runder til. College siger mig ikke noget. Jeg synes, jeg har set for mange, der er faldet i niveau.

RASMUS: Jeg regner med at forblive amatør. Vi mangler stadig at lære en masse, og så har vi også en skole, der skal passes. Samtidig er der også en masse socialt, som jeg ikke vil undvære. Som det er lige nu, tror jeg, at jeg ville gå lidt død i det, hvis det hele handlede om golf. 

Hvis du kunne låne noget fra din brors golfspil, hvad skulle det så være? 

NICOLAI: Hvis jeg skulle vælge noget, ville jeg låne hans puttning. Han er rigtig god på green. 

RASMUS: Det er helt klart hans approachslag. Han kan slå en masse kontrollerede jernslag, og han slår dem som en snor, uanset hvor meget det blæser. 

Hvem har været din største inspiration? 

NICOLAI: Jeg er stadig fan af Tiger Woods. Han er cool nok. Jeg kan godt lide de personligheder, der går deres egne veje, gør tingene på deres egne måder og som ikke efterligner andre. En basketballspiller som Lebron James ser jeg også op til. Han er i sin egen liga. 

RASMUS: Da jeg var en 10-11 år, så jeg meget op til John Axelsen. Han var god dengang, og det er han stadig. Han er to år ældre, og jeg ville bare gerne være lige så god som ham. I dag spiller vi på landsholdet sammen, og jeg ser ham som en god ven og en stor konkurrent. Vi kommer til at kæmpe meget med John i de kommende år.

Hvis du en dag skulle kvalificere dig til Ryder Cup - hvem ville du så have som makker i en foursome? 

NICOLAI: Det skulle være Rasmus. Så er jeg ligeglad med Rory McIlroy, og hvem der ellers er. Vi skal måske spille junior Ryder Cup i år, og der vil vi gøre alt, hvad vi kan, for at spille sammen. 

RASMUS: Hvis jeg kunne vælge, så skulle det være Nicolai. Vi kender hinanden ud og ind og spiller også sammen til daglig i divisionen. 

Din bror sagde ellers Colin Montgomerie... 

RASMUS (helt kølig): Nej, det gjorde han ikke. 

Hvad er den største forskel på jer uden for golfbanen? 

NICOLAI: Jeg tror måske, Rasmus er en smule mere udadvendt, end jeg er. 

RASMUS: Der er ikke de store forskelle, men Nicolai er nok en smule mere genert og tilbageholdende. 

Som 17-årige har I allerede vundet en del store turneringer og spillet med på europatouren - inklusive en major. Har I gjort jer tanker om, at der også vil komme perioder, hvor det ikke går så godt? 

RASMUS: Når man først finder ud af, at man kan være med derude, handler det om at gøre sit arbejde og finde det topniveau, der kan vinde turneringer - ligesom Thorbjørn Olesen - og så have et bundniveau, der betyder, at du er med i pengene. 

NICOLAI: Det handler om at bruge en masse træningstimer med kvalitet og gå i dybden med de ting, der er problemer med. Og så ellers bare grinde som man siger i golf. Nu har jeg faktisk haft et halvt år i 2016, hvor jeg ikke spillede særlig godt. Det blev bedre i 2017, og i 2018 er det nærmest stukket af. 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:102,490
  • Unique Visitor:23,053
  • Registered Users:153,751
  • Unregistered Users:30,875
  • Blocked Users:12,334
  • Published Nodes:14,397
  • Unpublished Nodes:246
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.200.222.93
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:8,035
    • This week:102,521
    • This month:102,521
    • This year:102,521

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk