Syv ting vi lærte af Thomas Bjørns nye bog | Golf.dk
Ryder Cup 2018 var nogle intense dage for Thomas Bjørn, der måtte træffe adskillige smertefulde beslutninger.

Foto: Getty Images

Syv ting vi lærte af Thomas Bjørns nye bog

20/06 - 2019 | Claus Rødgaard Thomsen

Thomas Bjørn og Michael Calvins bog “Mind Game” er langt fra nogen udlevering af det interne drama, der måtte have udspillet sig bag kulisserne ved Ryder Cup i 2018.

Alligevel lærer man en del ved at læse den.

Her er syv godbidder fra bogen. Indtil videre kan den kun læses på engelsk, men de kommer på dansk til september.

Bjørn brokkede sig over Molinaris turneringsprogram

Thomas Bjørn var ikke vild med, at Francesco Molinari spillede en lang række turneringer i USA i sommeren 2018 på bekostning af turneringer i Europa. 11 af Molinaris sidste 14 turneringer inden Ryder Cup var på amerikansk jord. Men da italieneren så vandt The Open på Carnoustie, sendte han Bjørn en tekstbesked med ordlyden; “er vi så gode venner nu?”.

Thorbjørn Olesen var en af de sværeste europæiske spillere at håndtere

Det fortæller vicekaptajn Graeme McDowell i bogen, hvor det dog også står klart, at det ikke på nogen måde er en bebrejdelse af den unge dansker. Men Thorbjørn Olesen blev bænket fra fredag middag til søndag, noget der tydeligt frustrerede ham og fik ham til at føle sig som en outsider. Lørdag trænede Olesen i ensomhed på seks afsides huller af Le Golf National, mens han kunne høre tilskuerbrøl fra den anden ende af banen, hvor hans holdkammerater var i gang med at høste point til Europa.

Thomas Bjørn havde det fysisk dårligt ved at skulle afvise Rafael Cabrera-Bello

Den danske kaptajn ringede til i alt ti forskellige spillere for at informere dem om, at de ikke ville få en plads på Ryder Cup-holdet. Han havde det allerdårligst med at skulle overrække beskeden til Rafael Cabrera-Bello, som han vidste ville blive ulykkelig, og som havde været meget tæt på at spille sig til en direkte plads på holdet. Ifølge Bjørn tog Rafael Cabrera-Bello det pænt.

Bjørn ville revolutionere den måde, Ryder Cup bliver præsenteret på

Uden at blive for konkret, så skriver den store dansker, at han havde en idealistisk forestilling om, at hans kaptajnskab skulle huskes for mere end bare resultatet. Han ville modernisere Ryder Cup, øge involveringen af fans og gøre en større del af begivenheden tilgængelig via de sociale platforme, som unge mennesker bruger. Ifølge Bjørn var der for mange interesser på spil til, at det kunne lade sig gøre i virkeligheden, og han blev nødt til at droppe sine idéer for at kunne fokusere på at vinde trofæet.

Bjørn fik sin kæreste til at lave en motivationsvideo

Bjørn fik hjælp fra inderkredsen med at producere en rørende video, som skulle motivere spillerne lige inden Ryder Cup. Det var nemlig Bjørnens kæreste, Grace Barber, der lavede videoindslaget med deltagelse af tidligere Ryder Cup-kaptajner som Brian Huggett, Sam Torrance og José Maria Olazábal.

Jon Rahm fik en skideballe af José Maria Olazábal

Jon Rahm var helt nede og vende, efter han havde tabt sin første match, hvor han var makker med Justin Rose. Rahm havde skyldfølelse, fordi han mente, at han havde spillet dårligt. Det ville hans landsmand, legenden José Maria Olazábal, ikke høre på, så de to spaniere endte med at have en højlydt diskussion, som endte med at være en stor hjælp for Rahm, der om søndagen slog Tiger Woods i sin single.

Bjørn frygtede for sit venskab med Thorbjørn Olesen

Det var med samvittighed så sort som det inderste af en nordengelsk kulmine, at Thomas Bjørn satte Thorbjørn Olesen udenfor, efter at den unge dansker havde tabt sin indledende fourball, hvor han var makker med en sløjt spillende Rory McIlroy.

- Det gik igennem mit hovede, om det var enden på vores venskab, fortæller Thomas Bjørn i “Mind Game”.

Da det hele var overstået, og Thorbjørn Olesen havde banket Jordan Spieth i en vigtig single, kunne Thomas Bjørn kramme Olesen og fortælle, hvor stolt og taknemmelig, han var for Olesens indsats.

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,675,256
  • Unique Visitor:127,232
  • Registered Users:160,810
  • Unregistered Users:31,218
  • Blocked Users:12,396
  • Published Nodes:15,551
  • Unpublished Nodes:310
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.219.31.204
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:305
    • This week:96,435
    • This month:390,442
    • This year:1,675,591

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk