Svensker truer Helligkildes førsteplads på Nordic League | Golf.dk
Siden starten af oktober sidste år er Mikael Lindberg kun en enkelt gang sluttet udenfor top-12 i turneringer på Nordic League.

Svensker truer Helligkildes førsteplads på Nordic League

17/09 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Der er præcis 1.500 point, eller euro, fra Marcus Helligkilde på førstepladsen til Mikael Lindberg på tredjepladsen på Nordic League pengelisten, Road to Europa. Mellem de to ligger Jeppe Huldahl.

Begge danskere er i overhængende fare for at blive overhalet, for inden de afgørende 18 huller af Ledreborg Palace Golf Masters er svenskeren alene på førstepladsen.

I år har Lindberg vundet Lumine Lakes Open og Stockholm Trophy, og med en runde i 65 slag fredag spillede han sig i position til at hente sæsonens tredje titel.

Samler er Lindberg 10 under par, et slag foran Joakim Wikström, nummer seks på Road to Europa, og Anton Wilbertson, endnu en svensker, er på tredjepladsen i -7.

Mens Huldahl ikke kan gøre meget ved udfaldet, kan Helligkilde selv komme til at spille med om titlen fredag. Med dagens runde i 69 slag rykkede han frem til en delt fjerdeplads. I -6 ligger han side om side med blandt andre Lasse Jensen og Peter Launer Bæk med fire slag til toppen.

Huldahl brugte 74 slag torsdag og dumpede ned til en delt 41. plads i par. +1 blev kravet for at klare cuttet.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,132,996
  • Unique Visitor:102,917
  • Registered Users:159,502
  • Unregistered Users:31,231
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,229
  • Unpublished Nodes:286
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.228.10.64
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:5,604
    • This week:91,123
    • This month:396,938
    • This year:1,133,213

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk