Svensker i front i LPGA turnering | Golf.dk
Den 27-årige svensker er nummer 116 på verdensranglisten og en sejr i denne uge vil dermed hjælpe hendes avancement på den liste gevaldigt.

Foto: Getty Images

Svensker i front i LPGA turnering

26/01 - 2020 | Jakob Schmidt

Det blev aldrig den indledning på sin tredje sæson som fast medlem af LPGA touren som Nanna Koerstz Madsen havde håbet på. En 78'er i første runde og en 73'er i anden, var fem slag for meget for at klare cuttet. Tilgengæld viser en anden skandinavier, at hun er kommet for at udfordre de bedste spillere i verden.

Madelene Sagstrom gik en tredje runde i 67 slag og som tilmed var bogey-fri. Hun endte dagen i samlet -15 og havde dermed to slag ned til nærmeste konkurrent, da alle havde spillet færdigt. Det hele afgøres natten til mandag dansk tid og Madelene er kommet for at vinde sin første titel på LPGA touren.

- Jeg har været i samme situation et par gange på Symetra touren, og det handler om at holde fast i sin game plan, sagde Madelene efter runden.

Ligesom Nanna, har Madelene også haft stor succes på Symetra touren, hvor hun vandt tre gange i 2016 sæsonen. Specielt hendes anden runde i turneringen forbløffede resten af feltet, i det at hun kun brugte 62 slag på de 18 huller. En personlig rekord.

- Jeg sagde til mig selv, at jeg ikke spillede perfekt men at jeg stadig kun brugte 62 slag. I dag spillede jeg heller ikke perfekt, men det blev også til 67'er. Så det handler for mig om ikke at være perfekt, men at have evnen til at acceptere at jeg gør det bedste jeg kan, fortsatte Madelene efter hendes runde hvor hun ramte alle greens in regulation.

Svenskeren kan heller ikke læne sig helt tilbage i finalerunden, da verdensranglistens nummer 4, 5 og 6 puster hende i nakken med en samlet score i hhv. -12, -13 og -12.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer