Superputteren gjorde det nemt for sig selv | Golf.dk
Keegan Bradley har taget teten efter to runder i Sanderson Farms Championship.

Foto: Getty Images

Superputteren gjorde det nemt for sig selv

03/10 - 2020 | Claes Meldal

Keegan Bradley er alene i spidsen for Sanderson Farms Championship efter en opvisning direkte fra golfens ABC.

I den unge PGA Tour-sæson er det i sagens natur muligt at avancere kraftigt på FedExCup-ranglisten med et topresultat, og det ser rutinerede Keegan Bradley ud til at have luret. Den 34-årige amerikaner gik en superrunde fredag i Sanderson Farms Championship i Mississippi og nåede på 13 under par – to slag foran de nærmeste forfølgere, J.T. Poston og Charley Hoffman.

Bradley har ry for at være en af de bedste puttere på PGA Touren, og når så approachslagene også sidder i skabet, kan han gå rigtig lavt. Og det var præcis, hvad der skete i gårsdagens runde. Med slag som det her var det ikke svært for Bradley at producere birdies i spandevis. Faktisk blev det til hele otte af slagsen, hvilket var nok til at levere fredagens bedste runde og give ham en sikker plads i førerbolden i aften dansk tid.

Den helt store overraskelse i Sanderson Farms Championship indtil videre er sydafrikaneren MJ Daffue. Verdens nr. 861 kan give sin karriere et vildt løft, hvis det lykkes ham at holde fast i sin aktuelle fjerdeplads (-10) på leaderboardet. 31-årige Daffue spiller sin blot femte PGA Tour-turnering nogensinde og måtte gennem mandagskvalifikationen for at komme med i feltet. Han har blot lavet to bogeys over 36 huller og ser ud til at have niveauet til at holde liv i sin imponerende askepothistorie.

Danske Sebastian Cappelen ramte ikke sit topniveau i 2. runde efter en fin åbningsrunde i 69 slag. Fynboen måtte notere syv bogeys på scorekortet og raslede ned ad leaderboardet. Han endte tre slag fra cuttet og har dermed udspillet sin rolle i turneringen. Ærgerligt efter sidste uges flotte 11. plads i Corales Puntacana Resort & Club Championship.

Stilling i Sanderson Farms Championship (PGA Tour)

User Comments:

  • Hvad er der med danske spillere og USA?

    03/10 - 2020 | Erling Torben Mørk

    Tja. Sangen om Sebastian Cappelens nedtur har vi jo ligesom efterhånden hørt alt for mange gange med ham og med alle de andre danske spillere, der har forsøgt sig i USA. Det synes forhekset, og endnu har ingen, såvidt jeg erindrer, været i stand til at forklare, hvorfor de danske spillere falder igennem den ene gang efter den anden. Men nordmændene kan! Selv uden Viktor Holland er der en nordmand i top 10. Norge er efterhånden Nordens golfland, i hvert fald på herresiden.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,145,786
  • Unique Visitor:103,555
  • Registered Users:159,545
  • Unregistered Users:31,228
  • Blocked Users:12,380
  • Published Nodes:15,247
  • Unpublished Nodes:287
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.236.245.255
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,337
    • This week:92,173
    • This month:395,989
    • This year:1,146,007

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk