Superamatør taber i omspil | Golf.dk
Ud af de seneste syv turneringer amatørturneringer, Rose Zhang har deltaget i, har hun vundet seks.

Foto: Getty Images

Superamatør taber i omspil

22/03 - 2021 | Mikkel Ring Christensen

Rose Zhang er forsvarende mester i US Women’s Amateur, og det ser ud til, at den 17-årige amerikaner også har masser af titler at se frem til på de professionelle tours, når hun engang skifter status. Tilbage i september hentede hun en 11. plads i majoren ANA Inspiration, og denne uge fandt talentet igen storspillet frem.

Zhang deltog i Carlisle Arizona Women’s Golf Classic, og med en 66’er søndag gjorde hun sig fortjent til et omspil om sejren med kinesiske Ruixin Liu. Godt nok måtte teenageren nøjes med andenpladsen, efter hun blev nødt til at tage lempelse med straf på andet ekstrahul, men det ændrer ikke ved, at fremtiden er blændende for Zhang.

22-årige Liu har tidligere oplevet stor succes på Symetra Touren. I 2018 vandt hun tre gange, og med søndagens sejr er hun igen godt på vej til at sikre sig en plads på LPGA Touren.

De to danskere fik langt mere beskedne resultater med fra Arizona. Emily Pedersen kan kigge tilbage på en afsluttende 69’er på Longbow Golf Club, som bragte hendes total til -1 for turneringen. Det var 16 slag fra vinderscoren og rakte til en delt 42. plads. 

For Malene Krølbøll blev det til den tredje runde i træk over par. Hun skulle bruge 74 slag søndag og endte ugen med en delt 58. plads i +5.

Begge danskere er tilmeldt denne uges turnering i Californien, som begynder fredag.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,160,818
  • Unique Visitor:177,671
  • Registered Users:166,753
  • Unregistered Users:31,296
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,327
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:10,231
    • This week:98,109
    • This month:407,027
    • This year:3,161,470

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk