Styr lige dit temperament! | Golf.dk
I den digitale udgave af Dansk Golf kan du møde en flok helt almindelige danskere, som alle har - eller har haft svært - ved at tøjle temperamentet.

Foto: Getty Images

Styr lige dit temperament!

05/09 - 2020 | Henrik Søe

De fleste os har prøvet at ramme en dårlig dag på golfbanen og blive forbandet over manglen på egne evner.  

Og mange af os har prøvet at spille med nogen, som virkelig går grassat med både eder, forbandelser og køllekast, der som regel når længere end bolden.     

Hvad er det, der gør en ellers så nobel og ærværdig sportsgren til skueplads for så mange aggressioner, så megen vrede og ukontrolleret raseri? 

Og hvorfor er det lige, at golfspillere, som uden for banen har svært ved at hidse sig op over noget som helst, kan forvandle sig til omvandrende dynamitstænger, der kan eksplodere hvert øjeblik, det skal være?  

Det forsøger vi at blive klogere på i den nye digitale udgave af Dansk Golf, hvor vi har taget en snak med en flok helt normale danskere, der alle har - eller har haft - det til fælles, at passionen tager overhånd på golfbanen. 

Vi møder blandt andet den 51-årige Thomas Bergstrøm, som har en del ødelagte køller på samvittigheden. 

- Det er mine fuldstændig urealistiske forventninger til egne evner, som slet ikke passer til det, der rent faktisk sker i virkeligheden. Jeg er ikke så dum, at jeg ikke ved det, jeg kan bare ikke styre det, for vi har jo alle sammen prøvet at ramme det perfekte drive eller slå en pitching wedge så rent, at den ligger en meter fra flaget. Det er det, vi jagter, og det er dybt frustrerende. Jeg ved jo godt, hvordan jeg skal gøre, men jeg er 51 år og lettere overvægtig - og åbenbart ude af stand til at forklare min hjerne, at jeg ikke er Bryson Dechambeau, siger han.

En anden af de fem spillere du kan møde, er den golfspillende psykolog Steen Frederiksen, som selv har spillet golf i Struer Golfklub i godt og vel 25 år. Han interesserer sig for den mentale del af spillet på flere niveauer - og han forsøger at komme med gode råd til de spillere, der ikke helt formår at ramme det rigtige spændingsniveau: 

- Har man for meget temperament, kan det være nyttigt at prøve at analysere sit temperament og finde ud af, hvad det i realiteten er et udtryk for. At være nysgerrig på, hvad der i spil. Er det for store forventninger eller er det måske noget, der foregår uden for banen, der frustrerer? 

- Hvis man forventer mere, end man kan, er det en stor kilde til frustrationer. For mig skulle det være sjovt, og for at opnå det, kunne jeg ikke gå og hage mig fast i, at jeg skulle spille til mit handicap hver gang. Så bliver det netop ikke sjovt, siger Steen Frederiksen. 

Læs hele temaet om temperament i det digitale Dansk Golf

User Comments:

  • Ærgrelser hæmmer succes.

    07/09 - 2020 | Ivan Holm

    Min oplevelse er klart, at jo mere man ærgrer sig, jo mere humøret påvirkes af dårlige slag - jo dårligere spiller man. Succes med golf hænger ganske meget sammen med, at man accepterer resultatet af sine slag, bevarer sit gode humør, sit fokus og sin koncentration. Alt for mange ødelægger en tilfredsstillende score på indtil flere huller i træk, hvis et eller flere slag ikke lever op til forhåbningerne. Mange er helt urealistiske over egen formåen, og ærgrer sig over selv gode slag - f.eks. et put på over 10 m, der placerer sig 5 cm fra hullet. Det er et flot put man kan glæde sig over - og spille bedre fremadrettet, eller et dårligt put fordi bolden ikke gik i hul - som man så kan ærgre sig over og spille dårligt i flere slag eller kommende put. Man kan desuden heller ikke ærgre sig til, at et afviklet slag får en bedre placering. Derudover kan det ødelægge den gode stemning i en f.eks. 4 bold, når en medspiller hele tiden højlydt viser skuffelse over det ene slag efter det andet. Jeg spiller selv generelt dårligere, når mit humør bliver påvirket af, at en medspiller hele tiden er utilfreds. Lad os få den gode stemning frem, glæden over de gode præstationer, fornøjelsen af at spille en runde golf.

  • Endnu et europamesterskab til Danmark?

    06/09 - 2020 | John Grynnerup

    Det er dejligt, at dansk golf har hentet endnu et godt resultat. I den kommende uge skal endnu to landshold i ilden for dansk golf. Klubberne rundt om i landet er glade og stolte, når klubbernes spillere har leveret gode resultater i turneringer rundt om i verden. Dette er bl.a. et resultat af det store arbejde, der ydes i klubberne rundt om i landet hver eneste dag. Derfor kan det undre, at DGU har placeret oprykningsspillet for damernes 1. Division på et tidspunkt, hvor nogle af klubbernes spillere skal spille om europamesterskabet i Sverige. Dette gør sig gældende for to landsholdsspillere fra Hjortespring, idet oprykningsmatchen er placeret på sidstedagen af europamesterskabets afholdelse. Dette forringer naturligvis holdets chancer for at rykke op i Santander Divisionen, hvilket også gjorde sig gældende sidste år. Konsekvensen bliver, at det ikke nødvendigvis er de bedste hold, der spiller i den bedste række, hvilket vel er formålet. Skyldes det dårlig planlægning I DGU eller er der en anden grund til, at det sker to år i træk? Med venlig hilsen John Grynnerup 52-1613 Ps: Hvorfor er spilformatet ændret fra hulspil til slagspil?

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,132,272
  • Unique Visitor:102,877
  • Registered Users:159,498
  • Unregistered Users:31,230
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,226
  • Unpublished Nodes:285
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.228.10.64
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:4,880
    • This week:90,399
    • This month:396,214
    • This year:1,132,489

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk