Strid modvind til Nicole Broch Larsen | Golf.dk
Det var varmt, men også meget blæsende for Nicole Broch Larsen og resten af feltet ved Blue Bay LPGA

Foto: Getty Images

Strid modvind til Nicole Broch Larsen

10/11 - 2017 | Martin Rahbech

Det var meget tæt på en birdie på 18. hul for Nicole Broch Larsen, men den stoppede ved kanten, og det summede en barsk runde på Jian Lake Blue Bay Golf Club op ved Blue Bay LPGA.

Nicole Broch Larsen spillede sin tredje runde i 84 slag (+12) og var i +10 efter ni huller blandt andet med en 9’er på par 4-hullet 9.

Samlet faldt Broch Larsen i +11 tilbage til 53. pladsen

Nicole Broch Larsen var dog ikke ene om en svær runde. 14 spillere i det stærke felt spillede deres tredje runde i 80 slag eller værre.

Emily Pedersen spillede i det lys en meget fornuftig runde i 73 slag (+1) og svarede fint igen på sin 80’er på anden runde. Samlet er hun i +8 på 42. pladsen.

I toppen er sidste uges vinder af TOTO Japan Classic, Shanshan Feng med i kampen for endnu en sejr.
Hun spillede fredag sin tredje runde i +1 og er samlet i -7.

- Alt i alt er jeg meget glad for min præstation i dag. I dag var det meget, meget blæsende, og jeg holdt på min benene. Specielt med min approach-slag til greens. Selvfølgelig lavede jeg mange fejl, og jeg havde mange redningsslag. Men alt i alt er jeg meget tilfreds med min præstation de seneste tre dage, sagde Shanshan Feng til lpga.com

Hun har inden finalerunden ét slag til Moriya Jutanugarn og to slag til Ashleigh Buhai

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer