Store stjerner falmede i Simpsons show | Golf.dk
Det var en hård dag på TPC Sawgrass, men Tiger Woods er klar til at jagte et par runder midt i 60'erne

Foto: Getty Images

Store stjerner falmede i Simpsons show

12/05 - 2018 | Martin Rahbech

Stjernen på TPC Sawgrass fredag var Webb Simpson. 

- Alt gik i. Du føler at lige meget hvad, så klarer du det. Jeg voksede op på en nem golfbane, så det mindede mig om at være tilbage hjemme og skyde nogle lave numre. Men samtidig er du på TPC Sawgrass, så du ved, der er problemer alle vegne, som I så mig på 17., sagde Webb Simpson efter runden.

På 17. hul sendte Webb Simpson sit teeslag i vandt og toputtede for en dobbeltbogey. Han tangerede banerekorden i 63 slag og er samlet i -15 fem slag foran Charl Schwartzel, Patrick Cantlay og Danny Lee.

Dustin Johnson faldt fra den delte førsteplads til den delte 11. plads efter en anden runde i -1 til en total i -7

Der var samlet stjerner i bolden med Tiger Woods, Rickie Fowler og Phil Mickelson. Men fra den trio var Tiger Woods den eneste, der klarede cuttet, og det blot med ét slag. Og han deler 68. pladsen med Jordan Spieth og Justin Thomas.

Rory McIlroy missede cuttet, ligesom verdens nummer ni Hideki Matsuyama.

Tiger Woods skal ud på sin tredje runde i selskab med Mackenzie Hughes 9.00 lokal tid, og han har ambitionen klar.

- Jeg skal skyde noget midt i 60'erne begge dage for at have chancen for noget. Jeg puttede fint nok, men jeg er mere frustreret over mine korte jern, sagde Tiger Woods efter sin anden runde i -1, der altså sikrede ham finalepladsen.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer