Stille og rolig sejr kørt hjem | Golf.dk
Lasse Olsen vandt herrernes række på DGU Elite Tour, mens Rosa Barnak sejrede i damerækken.

Stille og rolig sejr kørt hjem

23/08 - 2020 | Claes Meldal

Hverken på herre- og damesiden var der nogen form for panik, da vinderne trak fra finalefeltet på DGU Elite Tour.

Når man kan tillade sig to bogeys på de sidste tre huller og alligevel aldrig er i fare for at smide sejren, har man en komfortabel føring. Sådan gik det, da Lasse S. Olsen fra Ikast Tullamore spillede sin finalerunde ved DGU Elite Tour på Kolding Golf Club. Olsen startede dagen med en delt føring, og med fire birdies og ingen mistede slag frem til og med 15. hul slog han et stort hul til resten af feltet.

Dermed var der rigelig plads til bogeys på 16. og 18. hul, for de øvrige spillere i feltet – inklusive den delt førende spiller efter lørdagen, Jonas Lykke Petersen – kunne ikke følge med Ikast Tullamore-spilleren i finalerunden. Olsen sluttede på syv under par, to slag foran Marcus Garfield Hansen fra Fredensborg og Jacob Agerschou fra Steensballegaard.

I damernes række, der blev spillet på Kalø Golf Club, blev der også tale om en ganske komfortabel sejr. Rosa Barnak fra Simon's Golf Club var ikke på noget tidspunkt væk fra førstepladsen og rykkede uimodståeligt fra konkurrenterne. Hun sluttede i +13 for de 54 huller, seks slag foran klubkammeraten Sophia Giverny Carlsen.

Slutstilling i DGU Elite Tour, herrer
Slutstilling i DGU Elite Tour, damer

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,134,517
  • Unique Visitor:103,010
  • Registered Users:159,507
  • Unregistered Users:31,231
  • Blocked Users:12,378
  • Published Nodes:15,237
  • Unpublished Nodes:289
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.235.101.141
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:7,125
    • This week:92,644
    • This month:398,459
    • This year:1,134,734

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk