Steen Tinning klar til sæsonfinalen | Golf.dk
Steen Tinning var ét slag fra at kvalificere sig til Staysure Tourens finale.

Foto: Getty Images

Steen Tinning klar til sæsonfinalen

09/12 - 2018 | Mikkel Ring Christensen

Vi kom tidligere til at skrive på Golf.dk, at Steen TInning akkurat havde misset sæsonfinalen. Det er ikke korrekt. Vi beklager fejlen,

Steen Tinning tog til ugens MCB Tour Championship - Mauritius som nummer 35 på Staysure Tourens pengeliste. Kun de 30 bedste er der plads til i næste uges sæsonfinale, så det var en marathonmand med en mission, som lagde vejen forbi ferieparadiset.

Turneringen blev spillet på Constance Belle mar Plage, og efter runder i 70 og 69 gik danskeren ind til søndagens afgørelse på en delt 12. plads i -5. 

På dagens scorekort fandt man en doublebogey, tre bogeys, to birdies og en eagle – en konventionel en af slagsen i modsætning til lørdagens hole-in-one. Den blandede pose bolcher gav samlet set 73 slag, +1, hvilket bragte Tinnings total til -4.

Det gav en delt 17. plads og 6.369 euro. Da regnskabet var gjort op, havde Tinning samlet set tjent 63.231 euro i løbet af sæsonen. Det gav et spring frem på pengelisten, og Steen Tinning klemte sig lige ind på sæsonfinalen på Staysure Tour. 

Turneringen blev vundet i overlegen stil af amerikaneren Clark Dennis. Søndagens runde i 64 slag, dagens bedste, fik den 52-åriges total til -23. Han vandt med hele otte slag ned til svenske Magnus P. Atlevi på andenpladsen.

Link til resultatet

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer