Status quo giver fremgang for Søgaard | Golf.dk
Mads Søgaard var tæt på, men Second Stage ved Q-School bliver uden ham.

Foto: Brian Rasmussen

Status quo giver fremgang for Søgaard

05/10 - 2017 | Mikkel Ring Christensen

Halvvejs gennem Q-School First Stage på Frilford Heath nær Oxford var den eneste danske deltager på 25. pladsen i par. Kun top-20 går videre til det andet led i tretrinsraketten mod europatouren, men selvom Mads Søgaard ikke rykkede sig i forhold til banens par på tredje runde, rykkede han ind i varmen.

Trods fem bogeys kom den 25-årige fra Ikast rundt i par, og det var blandt andet takket være en eagle på det 324 meter lange hul 14.

- Jeg slog et stort drive og wedger stille og roligt i fra 35 meter, skriver Søgaard til Golf.dk.

Par var nok til at rykke frem til 19. pladsen. Der venter en intens finalerunde fredag, hvor der ikke er plads til mange fejltagelser, for det vrimler med spillere omkring den afgørende 20. plads. 10 øvrige spillere er i par ligesom Søgaard, en håndfuld er +1 og syv konkurrenter er +2.

Skulle det ende som den nuværende stilling, ville 30 spillere kvalificere sig til Second Stage.

Seks afdelinger af First Stage er allerede afviklet og fra dem er otte danskere gået videre. Søgaard kan blive den niende og sidste.

Link til stillingen 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer