Stabilitet er Winthers nøgle | Golf.dk
Jeff Winther havde en mindre god dag på Panoramica Golf & Sport Resort, men han holdt sig hele fremme efter tredje runde på Q-School

Foto: Getty Images

Stabilitet er Winthers nøgle

13/11 - 2017 | Martin Rahbech

Nu er feltet halvvejs på Q-School til europatouren efter tredje runde blev spilet mandag.

Det handler om at slutte i top 25 efter torsdagens runde for at sikre sig et kort til europatouren i 2018.

Jeff Winther holder fortsat fast i toppen, selv om han måtte acceptere en tredje runde i par er han samlet på femtepladsen i -9.

Jeff Winther spillede Hills Course og startede på 10. hul. Han var i -3 efter seks huller og rundede førsteplads. Men det fulgte fire bogeys inden han sluttede af med en birdie på sit sidste hul til femtepladsen, der sikrede ham en femteplads.

Han spillede sine to første runder i 67 slag per runde, og viste stabiliteten på en mindre god dag.

Der er langt fra Winther til de næste danskere. 

Anders Hansen og Jeppe Huldahl spillede begge Hills Course i 69 slag (-3) og deler 34. pladsen i samlet -4.

Joachim B. Hansen er på 86. pladsen i +1, Morten Ørum Madsen er på 132. pladsen i +6 og Frederik Dreier er på 139. pladsen i +8.

Der er en skæring tirsdag, for det er kun top 70, der klarer cuttet til de sidste to dage.

Klarer spillerne cuttet er de sikret en fin kategori 9 på Challenge Tour. Spillerne til start på Q-School er sikret kategori 15 med sparsomme udsigter til spilletid.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer