Stærk sæsonstart lover godt for damerne | Golf.dk
Nicole Broch Larsen fik en fin sæsonstart i Australien.

Foto: Brian Rasmussen

Stærk sæsonstart lover godt for damerne

18/02 - 2020 | Claes Meldal

Power Rankings: Danmarks bedste damespillere fik en fin start på sæsonen i Australien – på hver deres måde.

Her får du ugens Power Rankings på Golf.dk, hvor vi tager pulsen på de hotteste danske golfspillere lige nu. Som sædvanlig vælger Golf.dk de fem skarpeste på et 100 procent subjektivt grundlag. Smid en kommentar, hvis din danske favoritspiller spiller drømmegolf og simpelthen skal med på listen næste gang.

1. Nicole Broch Larsen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 21 i ISPS Handa Women’s Australian Open (LPGA Tour)
Nicole Broch Larsen klarede sig ikke bare videre til weekenden i sæsonens første LPGA Tour-turnering. Hun lå lige uden for top 10 før finalerunden efter stabilt spil gennem de første tre runder, hvor der kun kom fire bogeys på kortet. Søndagens finalerunde bød dog på en strid blæst, som gav de fleste spillere problemer – desværre Broch Larsen inklusive. Hun måtte notere en 75’er og en plads lige uden for top 20, men overordnet set fik hun en mere end godkendt sæsonstart.

2. Nanna Koerstz Madsen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 25 i ISPS Handa Women’s Australian Open (LPGA Tour)
Nanna Koerstz Madsen var ikke i spil til en topplacering før weekenden, men klarede alligevel cuttet med en margen på to slag. I tredje runde var der for mange pletter på kortet til at rykke frem i stillingen, men en eagle på 18. hul hjalp hende lidt frem. Det var dog finalerunden, der var mest imponerende. Koerstz Madsen var bogeyfri og fem under par på de sidste 11 huller i den stærke vind, og det betød et stort avancement frem på en slutplacering som nr. 25. Der er masser af gode ting at tage med fra Australien.

3. Martin Leth Simonsen
Sidste uge: 3
Seneste resultat: Nr. 11 i Dimension Data Pro-Am (Challenge Tour)
Der var rigtig lave scores på Fancourt i Sydafrika, og det betød naturligvis, at der skulle produceres birdies og helst også eagles i rigt mål for at hænge på i toppen. Det lykkedes også for Martin Leth Simonsen – bl.a. takket være hele fire eagles i turneringen – men 11 bogeys og en enkelt dobbeltbogey trak den anden vej. Summa summarum blev det til en flot 11. plads, som ikke efterlader tvivl om Simonsens høje topniveau.

4. Martin Ovesen
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 19 i Dimension Data Pro-Am (Challenge Tour)
Martin Ovesen lignede det bedste bud på en dansk topplacering i Dimension Data Pro-Am før finalerunden, efter at han via tre runder i 60’erne havde spillet sig frem på en 7. plads. Desværre ramte han ikke dagen i finalerunden, hvor han smed flere slag (5 stk.), end han havde gjort de foregående tre dage (4 stk.). Det betød, at han rykkede 12 pladser sydpå i slutstillingen.

5. Rasmus Bofill
Sidste uge: Ny
Seneste resultat: Nr. 11 i Portuguese International Amateur Championship (amatør)
Rasmus Bofill havde gjort en rigtig god figur ved Portuguese International Amateur Championship, hvor han havde muligheden for et topresultat før finalerunden. Og det så stadig meget realistisk ud efter forni, som han havde spillet i to under par. Desværre blev bagni en skuffelse af de helt store for den 18-årige landsholdsspiller, som rendte ind i tre dobbeltbogeys og endte et slag over par for runden, hvilket rakte til en 11. plads.

Boblere
Ingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:23,915
  • Unique Visitor:7,677
  • Registered Users:153,242
  • Unregistered Users:30,782
  • Blocked Users:12,332
  • Published Nodes:14,361
  • Unpublished Nodes:245
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:3.228.220.31
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:3,537
    • This week:23,920
    • This month:23,920
    • This year:23,920

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk