Stærk bronze i skrap turnering | Golf.dk
Tony Jensen (til venstre) fik en flot medalje med hjem fra Slovenien

Foto: Ega-Golf

Stærk bronze i skrap turnering

18/06 - 2018 | Martin Rahbech

Europas seniorelite var samlet på Royal Bled Golf i Slovenien til European Seniors' Championship.

Med blandt de bedste var 55-årige Tony Jensen fra Langesø Golf.
Han spillede en flot finalerunde i 70 slag, og det var den bedste runde i hele feltet i hele ugen.

- Jeg spillede en rigtig god finalerunde. På anden runde var jeg i +7 efter 15 huller, og så blæste jeg bare til angreb. Jeg sluttede med tre birdies på stribe på anden runde, og det tog jeg med videre til finalerunden. Jeg spillede bare som jeg plejer, og det virkede, fortæller Tony Jensen til Golf.dk.

Han var glad og tilfreds med sin bronzemedalje med scoren i +9. Men glæden var ikke gengældt i hele feltet.

- Der var noget brok. Det er en super flot bane, men opsætningen lige barsk nok. Jeg kan jo ikke gøre andet end at spille den, men der var lidt for høje scores, siger Tony Jensen.

Vinderscoren for de 54 huller var i +6. Hans Peter Jacobsen fra Great Northern blev nummer fem i +13 og Michael Flindt fra Simons blev nummer 16 i +20.

I Tony Jensens klub Langesø Golf sætter man stor pris på sine seniorer Og ikke kun med eliten.

Mandag morgen var klubben i klubben kaldt det Det Grå Guld i aktion. 40 til 50 personer var mødt op 9.30 til en kop kaffe, hvorefter de gik i gang med de ni huller.

-Som i alle andre klubber er der klubben i klubben. Her er det sociale i højsædet. En af af klubber i klubben er Det Grå Guld. De spiller hver mandag morgen ni huller, og det er hyggeligt. Vi har jo også eliten, og det er her Tony Jensen primært spiller, siger direktør i Langsø Golf Hans Berner til Golf.dk

Det Grå Guld er for medlemmer over 55 år. 55 år er lige præcis alderen for den nykårede bronzevinder, så han er uden tvivl velkommen næste mandag morgen.

Link til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer