Srixon har skabt sit mest tilgivende jern nogensinde | Golf.dk
Srixon ZX4

Foto: Srixon

Srixon ZX4

Foto: Srixon

Srixon har skabt sit mest tilgivende jern nogensinde

06/03 - 2021 | Pressemeddelelse

ZX4, det nye jernsæt fra Srixon, er skabt med hulrum for at give tilgivenhed til Srixons udvalg af jern og samtidig fastholde mærkets velkendte udseende og smedede feel. Den nye model har et skarpt udseende samtidig med, at de er pakket med teknologi, som giver exceptionel performance.   

Hulrummet i ZX4 giver frihed til at ramme bolden hvor som helst på slagfladen og stadig generere slag, der flyver lige og på den tilsigtede linje. Tungsten placeret lavt i de mellem- til lange jern i sættet sænker tyngdepunktet betydeligt og gør det nemt at slå bolden højt. Slagfladen i HT1770 stål er stærk og let, hvilket øger fleksibiliteten i træffet og fører til både mere fart og længde. Køllehovedet i 431 stål absorberer vibrationer for blødere feel.
 
ZX4 kommer også med Srixons nye MainFrame teknologi; et unikt design, som øger ball-speed ved hvert eneste slag. Tanket med MainFrame er at øge COR ved at skabe varieret tykkelse af slagfladen. Det er gjort ved at skabe, et helt særligt mønster af kanaler, grooves og hulrum på bagsiden af slagfladen. Holdet af ingeniører benyttede kunstig intelligens og computerkraft til at køre tusindvis af simulationer, før de lagde sig fast på det mest potente design.

Den unikke Tour V.T. Sole giver ZX4 mindre friktion gennem græsset og forbedrer feel. Den v-formede sål glider glat gennem underlaget, selv hvis man rammer en smule bag bolden. 

Små hak i sålens tå og hæl forbedrer muligheden for at arbejde med bolden - uden at det går ud over tilgivenheden.

Et sæt med seks jern koster 999 euro med stålskafter. Et sæt med grafitskafter koster 1.149 euro.

ZX4 bliver sat til salg 20. marts. Læs mere om den nye model hos Srixon.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:3,159,741
  • Unique Visitor:177,622
  • Registered Users:166,739
  • Unregistered Users:31,299
  • Blocked Users:12,450
  • Published Nodes:16,323
  • Unpublished Nodes:316
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.204.185.54
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:9,154
    • This week:97,032
    • This month:405,950
    • This year:3,160,393

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk