Spillet indstillet på challengetouren | Golf.dk
Torsdag i det norditalienske var vejret til korte ærmer for John Axelsen. Fredag blev en noget anderledes oplevelse.

Foto: Getty Images

Spillet indstillet på challengetouren

02/10 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Halvdelen af feltet nåede ikke på banen, før challengetouren kastede et gennemblødt håndklæde i ringen og opgav at få flere huller spillet fredag ved Italian Challenge Open Eneos Motor Oil.

Alle de fire danske deltagere kom fra start, inden regnen oversvømmede Golf Club Castelconturbia, og i de våde forhold trivedes John Axelsen. Den 22-årige fra Sorø var et slag under par efter seks huller, da der blev tudet i hornet og spillerne blev kaldt af banen.

Samlet er han to under par, som lige nu er en delt 46. plads og samtidig cutgrænsen.

Axelsen er et slag efter Martin Ovesen og Nicolai Kristensen, som ligeledes står noteret for seks spillede huller af anden runde. De deler 31. pladsen og er begge +1 for runden.

Det samme er Niklas Nørgaard Møller på 21. pladsen i -4. På trods af, at det blev til tre birdies i løbet af ni huller, er han +1 for runden. 

Fra -4 er der fire slag til Todd Clements på førstepladsen. Englænderen har ikke påbegyndt anden runde. Det samme gælder Matteo Manassero, som lagde sig på fjerdepladsen torsdag. Italieneren må vente til weekenden, før han kan bygge videre på den senere tids lovende takter. 

Regnen vil fortsætte ud på eftermiddagen. Challengetouren håber, banen igen er spilbar klokken 09.00 lørdag.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,146,005
  • Unique Visitor:103,568
  • Registered Users:159,548
  • Unregistered Users:31,228
  • Blocked Users:12,380
  • Published Nodes:15,247
  • Unpublished Nodes:287
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.236.245.255
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,556
    • This week:92,392
    • This month:396,208
    • This year:1,146,226

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk