Spieth og McIlroy med fine comebacks
Det var en hård omgang på Shinnecock Hills, da der i sidste uge afviklede U.S. Open.
Flere store navne missede cuttet deriblandt Jordan Spieth og Rory McIlroy.
Nu er de i gang på TPC River Highlands ved Travelers Championship, og det er en bane og en turnering, som giver gode muligheder.
Jordan Spieth deler førstepladsen efter en åbningsrunde i 63 slag (-7). Rory McIlroy spilede i 64 slag og deler tredjepladsen.
Brooks Koepka tog direkte videre fra sin triumf ved US Open til Travelers Championship.
-Hvis jeg har sagt, jeg vil gøre noget, så vil jeg gøre det. Jeg vil ikke trække mig på grund af sidste uge. Og hvis vi spiller godt, så kan du ligeså godt ride videre på momentum, sagde Brooks Koepka inden det gik løs på TPC River Highlands.
Han holdt måske ikke det samme momentum som på Shinnecock Hills, men efter en runde i 68 slag (-2) er han på 37. pladsen.