|
Scotty Cameron Special Select

Foto: Scotty Cameron

Scotty Cameron Special Select

Foto: Scotty Cameron

Scotty Cameron Special Select

Foto: Scotty Cameron

Special Select: Scotty Cameron lader sig inspirere af tourspillerne

25/01 - 2020 | Pressemeddelelse

Den nye linje af Scotty Cameron Special Select puttere blander tidløst design med moderne håndværk og leverer rendyrket, tour-valideret performance i otte nye blade og mid-mallet modeller. 

Putterne, som kan købes i Europa 27. marts, er inspireret af klassiske designs, som Scotty Cameron har udviklet til tourspillere verden over, med slanke køllehoveder og tyndere, fladere toplinjer og ”performance balanced weighting” blandt meget andet.

Hver Special Select putter er blevet komplet omarbejdet, inklusiv Scottys klassiske Newport, Newport 2 og Newport 2.5 bladeputtere. En raffineret Del Mar slutter sig til serien af mid-mallets, som tæller Fastback 1.5, Squareback 2, Flowback 5 og Flowback 5.5.

- Jeg bliver altid inspireret af de puttere, som er resultatet af direkte arbejde med verdens bedste spillere. Med Special Select ville jeg vende tilbage til de ”pure-milled” former og køllehoveder, som jeg har skabt til tourspillere gennem to årtier. Vi har bragt de modeller ind i den moderne ære med nye setups, halse, slagflader, grips og vægte. Hvert aspekt af hver eneste putter er blevet fornyet. Da det hele blev samlet, var det ret specielt, udtaler Scotty Cameron.

Special Select er skabt at et stykke 303 rustfrit stål og har blandt andet ”performance balanced weighting” med udskiftelige vægtlodder i tungsten i sålen. Mere vægt er flyttet ud i hæl og tå af køllehovedet, hvilket giver et større sweetspot og øget stabilitet gennem svinget.  

Special Select kommer i tre blade-modeller og fem mid-mallets, så der er en putter til alle typer sving. Hver putter i serien er udstyret med et gråt Pistolini Plus grip, som matcher det elegante headcover.  

Køllehovedernes rå stålfinish er blevet behandlet for at give et strålende look, som på samme tid ikke genskinner solens stråler. Ydermere har de tre velkendte røde prikker bag på putteren fået et nyt udtryk.

Putterne koster 3.495 kroner og kan købes i Europa fra 27. marts.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer