Spansk vinder og sejr til værterne ved Belgian Knockout | Golf.dk
Publikum fulgte Adrian Otaegui tæt, da Belgian Knockout skulle afgøres

Foto: Getty Images

Spansk vinder og sejr til værterne ved Belgian Knockout

20/05 - 2018 | Martin Rahbech

Det var en helt ny turnering, da Belgian Knockout blev afviklet på Rinkven International Golf Club, og man magtede at kombinere slagpil og hulspil.

Taktfaste klapsalver lød, da tilskuere var samlet på niende hul, og den 25-årige spanier levere varen.

Adrian Otaegui var foran med to slag inden niende hul. Han drivede solidt ud på hullet på 280 meter og endte med tre putts for at vinde, da Benjamin Hebert holede for par, og Otaegui skulle altså følge op. Han brugte to putts og spillede de ni huller i -3 og vandt med to slag. 

Forinden have han i semifinalen vundet med fire slag over David Drysdale.

Værterne i Belgien missede deres håb til sejren, da Nicolas Colsaerts blev slået ud i kvartfinalen, men publikum formåede at skabe en stemning som uden tvivl vil tale til Belgiens fordel, når programmet til europatouren i 2019 skal lægges, og der opbakning fra den belgiske profil.

- Det har været stort. Jeg har ikke hørt andet, end det kørte perfekt. Jeg var en smule nysgerrig over, hvordan det ville blive, men med tanke på, at det var et første forsøg vil jeg giver det ni ud af 10, sagde Nicolas Colsaerts.

På Challenge Tour var der med Andalucia - Costa del Sol Match Play 9 også en markant nyhed lidt i samme stil som Belgian Knockout.

Der var slagspil på de første to runder, hvorefter top 64 rykkede videre til indbyrdes matcher. Hvor der i Belgien blev spillet over slagspil mellem to spillere over ni huller var formatet ved Costa del Sol Match Play 9 traditionelt hulspil over ni huller.

Martin Ovesen blev bedste dansker med en plads i 1/16-finalen. Vinderen blev walisiske Stuart Manley efter finalesejr 2&1 mod italienske Jacopo Vecchi Fossa

Link til resultatet i Belgien

Link til resultatet i Spanien
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer