Spanier tager tre slags forspring med 62’er | Golf.dk
Adrian Otaegui lagde forrygende fra land i St Andrews.

Foto: Getty Images

Spanier tager tre slags forspring med 62’er

15/10 - 2020 | Mikkel Ring Christensen

Adrian Otaegui har vundet to gange på europatouren, men det bliver alligevel en ny oplevelse, når han i ugens sidste dage skal forsøge at køre sejren hjem i Scottish Championship presented by AXA.

Grunden til, det allerede nu er værd at tale om den 27-årige spaniers vinderschancer er, at han torsdag gik en suveræn åbningsrunde på Fairmont St Andrews. Fire birdies på de første ni huller og seks på de sidste ni gav et udlæg i 62 slag og et forspring på tre slag til de nærmeste konkurrenter. 

Otaegui er i gang med sin syvende sæson som fast medlem af europatouren, og denne uge kommer han til at krydse fire millioner euro i indtjening. I sensommeren 2017 vandt han hulspilsturneringen Paul Lawrie Match Play, og i foråret 2018 smagte det også lidt af hulspil, da han vandt den alternative Belgian Knockout. I Scottish Championship skal han forsøge at slå alle 107 konkurrenter på én gang.

Matt Wallace - tidligere vinder af Made in Denmark - og sydafrikanske Bryce Easton deler andenpladsen i -7. Et slag efter finder man blandt andre Ryder Cup-kaptajnen, Padraig Harrington, og Aaron Rai, som for to uger siden sejrede i Aberdeen Standard Investments Scottish Open.

Den turnering var syv millioner dollars værd; i denne uge spilles der om en million euro. Det har betydet, at størstedelen af tourens profiler er blevet hjemme, heriblandt alle de etablerede danskere, men der er alligevel et par spændende navne med i feltet. Lee Westwood (-5, delt nummer otte) og Eddie Pepperell (-4, delt nummer 16) kom begge fint fra start.

Martin Leth Simonsen har heller ingen grund til at klage over en 69’er med fem birdies og to bogeys. I -3 er han delt nummer 21 og bedst af de tre danske deltagere.

Trods en doublebogey og en triplebogey har Benjamin Poke også fået en start, der kan bygges videre på. Han producerede seks birdies og deler 45. pladsen i -1.

Til gengæld ser tre ugers turneringsfri ikke ud til at have vendt formkurven for Nicolai Højgaard. Trods fire birdies blev det til en score i 77 slag, og den rækker kun til en placering som nummer 98.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,177,247
  • Unique Visitor:105,114
  • Registered Users:159,647
  • Unregistered Users:31,237
  • Blocked Users:12,381
  • Published Nodes:15,262
  • Unpublished Nodes:285
  • Server IP:10.230.58.21
  • Your IP:54.236.35.159
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:11,467
    • This week:101,294
    • This month:392,932
    • This year:1,177,477

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk