Spændende spansk-svensk duel i kampen om EM-trofæet | Golf.dk
Mette Wegge Lyngggaard har stadig en teoretisk mulighed for at forsvare pokalen

Foto: Jesper Hviid

Spændende spansk-svensk duel i kampen om EM-trofæet

08/06 - 2018 | Pressemeddelelse

Svenskerne har endnu engang formået at skabe et stortalent i Paragolf. I mange år har Johan Kammerstad tegnet svensk paragolf med talrige internationale topresultater, men nu ser det ud til at et generationsskifte er på vej i form af den 18-årige Rasmus Lia.
Rasmus kommer til at gå i førerbold med den forsvarende europamester Juan Postigo som med 147 slag har en spinkel føring på 2 slag.

Rasmus var også et stort talent i alpint skiløb, da han som 14-årig kom ud for en voldsom skiulykke, hvor han var tæt på at miste det ene ben. Han "slap" dog med en benforkortelse og nogle muskelskader som gjorde det umuligt at fortsætte skikarrieren, så han valgte at  satse på golf. Det ser nu ud til at have båret frugt, og det bliver spændende at se om nerverne kan holde i kampen med paragolfens store stjerne i øjeblikket - Juan Postigo, som har meldt ud at han vil "turne pro" umiddelbart efter EM.

Vores egen Rasmus ser imidlertid også ud til at være klar til at udfordre Stefan Mørkholt om positionen som bedste danske herrespiller. Stefan har desværre ikke kunnet vise sit værd ved denne lejlighed, men det er tydeligt at Rasmus har dygtigheden, ambitionerne og evnerne til at blive en rigtig god golfspiller og at han inden for en overskuelig tid kan true Stefans førerposition. Rasmus spiller til hcp. 6 og han bevæger sig støt ned i hcp. 
Her i Portugal har han spillet meget stabilt indtil videre med to runder i 79 hvilket placerer ham som nr. 9 inden finalerunden. 

Vore to sidste herrer René Elley og Mads Hjelm har derimod haft store problemer med netop stabilitet. Der har været masser af gode slag men de er for ofte blevet afløst af f.eks. 3-putts, som der ikke rigtigt er plads til på dette niveau. Derfor må de begge tage til takke med skuffende placeringer i den kedelige halvdel af feltet.

Mette Wegge Lyngggaard som er forsvarende europamester på damesiden havde også på andendagen problemer med hindre hollandske Daphne van Houten i at trække fra. Det så ellers lovende ud indtil det 18. hul, hvor Mette havde formået at begrænse Daphnes føring til 3 slag. En doublebogey til Mette kombineret med en birdie til Daphne på afslutningshullet fik vendt op og ned på dette, og nu skal Mette hente 6 slag på finaledagen. På  en bane med en sværhedsgrad som Troias er det ikke umuligt - men tæt på.

Link til stillingen

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer