Smerteramt Larrazábal tager usandsynlig sejr i Sydafrika | Golf.dk
Spanieren var hårdt ramt af smerter, da han tog sejren på en uskøn finalerunde.

Foto: Jan Kruger/Getty Images

Smerteramt Larrazábal tager usandsynlig sejr i Sydafrika

01/12 - 2019 | Kasper Ørkild

Søndag tog Pablo Larrazábal sin femte sejr på European Tour, da han vendte en mareridtsrunde fyldt med smerter til en uventet sejr i sidste øjeblik. Spanieren havde en sand rutsjebanetur af en søndag ved Alfred Dunhill Championship i Sydafrika. 

Larrazábals runde var især præget af vabler på fødderne.

- Jeg vågnede her til morgen og troede ikke, at jeg kunne spille. Jeg kunne ikke gå eller svinge og sagde til mig selv, at hvis Tiger kan vinde en US Open med et brækket ben, så kan jeg også det her. Så jeg arbejdede bare hårdt, fortæller han til European Tour.

Han var hele fem slag over par efter ni huller og så dermed ud til at have tabt vinderchancen efter at have to slag ned til andenpladsen inden søndag.

Men på bagni gik det stærkt. Med en enkelt bogey og fire birdies vendte han runden og sikrede sejren til allersidst. På 18. hul lå han i -7 sammen med hollandske Wil Besseling. I klubhuset sad svenske Joel Sjöholm med samme score.

Dermed skulle der en birdie til for at vinde turneringen uden omspil. Her tog Larrazábal også trofæet foran de to Challenge Tour-spillere.

Besseling var få centimeter fra at slå i vandet på den lille øgreen, som har snydt flere spillere gennem ugen. Til gengæld fik han en dårlig mulighed for at komme ind og i efter at have gået efter green i to slag på par 5-hullet. Bolden lå nemlig i kanten af stengærderet ud til vandet.

Larrazábal lagde til gengæld op og satte sit tredjeslag ind til en stor birdiechance. 

Danskerne havde til gengæld en hård dag på udfordrende Leopard Creek, hvor kun 13 spillere endte under par.

Benjamin Poke endte som bedste dansker på en delt 36. plads i +5. Efter henholdsvis +3 og +4 på finalerunden endte både Rasmus Højgaard og Jeff Winther i +7, som gav en delt 49. plads.

Se hele stillingen her.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer