Sløv VM-start af de danske damer | Golf.dk
Sofie Kibsgaard Nielsen holder den danske fane højt hævet i Italien.

Foto: Rasmus Baaner

Sløv VM-start af de danske damer

29/08 - 2018 | Claus Rødgaard Thomsen

Karen Fredgaard, Sofie Kibsgaard Nielsen og Malene Krølbøll var alle med til at vinde EM-bronze i sidste måned.

Men hvis de også skal have VM-metal om halsen, skal de oppe sig i forhold til deres præstationer på førstedagen.

Ingen af de tre brød par i dag på Carton House i Irland, og dermed er holdet kun på en 18. plads, hele 11 slag efter de flyvende damer fra Japan, der har sat sig på første pladsen, og ovenikøbet har hele fire slag foran Kina på andenpladsen.

I holdkonkurrencen er det hver dag holdets to bedste scores, der tæller.

I dag onsdag var det Malene Krølbølls 72’er og Sofie Kibsgaards 75’er.

Karen Fredgaard fra Asserbo Golf Club gik en runde i 79 slag, noget som den ambitiøse spiller næppe er tilfreds med.

Danskerne er lige nu nummer 18, men med hele tre runders golf tilbage, er der mulighed for et solidt avancement, hvis de tre finder deres bedste spil frem.

Det danske damer forsvarer en imponerende fjerdeplads fra sidste VM i 2016.

Link til stillingen

 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer