Skuffet Axelsen hjem og klar til kæmpe pres ved DM | Golf.dk
John Axelsen skuffede i Skotland, og han stiller op i Danmark i denne uge med store forventninger

Foto: Henrik Schou

Skuffet Axelsen hjem og klar til kæmpe pres ved DM

19/06 - 2018 | Martin Rahbech

En stor udfordring sluttede for tidligt for John Axelsen i denne uge. 

Han var til start ved The Amateur Championship, men efter to runder var han i +8, og det var 2 slag fra de 64 spillere, der skal kæmpede videre til hulspillet.

-Jeg er stadig meget skuffet. Det er et meget hårdt slag. Jeg var meget sat op på at nå med til hulspillet. Selv om det måske har været små ting fra et topresultat i de sidste par turneringer, så er det lidt en tørkeperiode. Nogle gange så er det ok at glemme en turnering og så komme videre, men det er lidt svært denne gang, sagde John Axelsen til Golf.dk

Tirsdag aften skulle han flyve hjem til Danmark. Den næste turnering starter på fredag. Han stiller op ved DM Hulspil i Kellers Park Golf Club og åbner fredag morgen mod Frederik Niemann Christensen fra Odense Eventyr Golf Klub.

Både i den match og i turneringen som helhed er John Axelsen favorit. Og det er ok.

-Der er et kæmpe pres. Det er der ingen tvivl om. Det er ikke så tit jeg er ude i den situation, men det er fin prøvelse, og jeg har fuld fokus. Vinder jeg ikke vil det selvfølgelig være lidt et blow. Men nu skal jeg spille DM, og måske er det en test for mig, men jeg kommer til at se frem til det, sagde John Axelsen et par times tid før hans fly lettede mod Danmark.

Link til startlisten til DM Hulspil herrer
 

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer