Skjoldenæsholm tæt på at opgive drømmen om mere golf | Golf.dk
Skjoldenæsholm har to golfbaner i nogle af de smukkeste omgivelser, som Sjælland kan byde på. Lige nu er der få tegn på, at der vil blive spillet på nogen af dem igen.

Foto: PR

Skjoldenæsholm tæt på at opgive drømmen om mere golf

10/09 - 2020 | Claus Rødgaard Thomsen

Sandsynligheden for, at der igen skal spilles golf på Skjoldenæsholms to smukke golfbaner, er svindende.

I hvert fald fortæller anlæggets ejer, Christian Piil Andersen, at han ikke kan finde økonomisk opbakning til at drive den ene eller begge banerne videre.

- Vi har regnet, forhandlet og prøvet alt muligt for at få drift i golfbanerne, men som det ser ud nu kan der ikke skabes økonomisk overskud til golfdrift, siger Christian Piil Andersen til Sjællandske Mediers nyhedssite, sn.dk.

Christian Piil Andersen købte anlægget i foråret for 25 millioner kroner. Han lagde ikke skjul på, at han ønskede at skabe en bæredygtig forretning. Men håbet var, at den kunne indebære golf.

Det bliver svært.

- Der er ikke ret mange, der tør binde sig. Det er meget svært at finde operatører, der tør sætte hånden på kogepladen, siger indehaveren til sn.dk.

Klubbens to 18-hullers baner har ligget brak siden 2019-sæsonen, efter at langvarige økonomiske problemer tvang klubben til at lukke.

Ifølge sn.dk kigger Christian Piil Andersen nu på mulighederne for at føre området tilbage til landbrugsjord.

 

User Comments:

  • God forretningsmand

    10/09 - 2020 | Lasse Lilja Vilhelmsen (H)

    Kender ikke manden, men mon ikke der er bedre økonomi i at omlægge driften til andet end golf, så formentlig har det været planen hele tiden. Men et flot stort område og anlæg til 25 mio kroner. Tillykke med det.

  • Minder nok mere om iskold vinter på Antarktis - end en kogeplade

    10/09 - 2020 | Søren Aaby

    Stedet er forlængst “røget ud over kanten” og det vil tage 3 til 5 sæsoner (for landets bedste greenkeepere) at få genskabt nogenlunde fine golfbaner. Har ellers haft lækre oplevelser på især Old Course. Løbet er kørt.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:1,146,024
  • Unique Visitor:103,570
  • Registered Users:159,549
  • Unregistered Users:31,228
  • Blocked Users:12,380
  • Published Nodes:15,247
  • Unpublished Nodes:287
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:34.236.245.255
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:6,575
    • This week:92,411
    • This month:396,227
    • This year:1,146,245

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk