Sjælden bi var kun set to gange på 50 år - nu er den spottet på dansk golfbane | Golf.dk
Dråbehvepsebien er ekstrem sjælden. Nu er den set i Sorø Golfklub.

Foto: Bjørn Grøn

Sjælden bi var kun set to gange på 50 år - nu er den spottet på dansk golfbane

10/02 - 2021 | Claus Rødgaard Thomsen

De danske golfbaner kan bidrage til naturbeskyttelse og biodiversitet på flere måder, end man lige tror.

Det viser mirakelfundet af en yderst sjælden bi på banen i Sorø Golfklub.

- Vi troede nærmest ikke vores egne øjne, da vi i juni var rundt for at registrere bier og blomster. Der var den, dråbehvepsebien. Det var helt vildt. Dråbehvepsebien er kun fundet to gange tidligere de seneste 50 år, nemlig i Nordvestsjælland i 1971 og ved Køge i 2017. Og så finder vi den her på Sorø Golfklubs bane. Det var intet mindre end fantastisk, sige Lise Hansted, der er konsulent i Danmarks Biavlerforening, som nu er klar til at offentliggøre fundet,

Banen i Sorø er en af dem, der er registreret som “bi-venlige”.

Danmarks Biavlerforening har sidste år etableret otte stationer på Sorø Golfklubs bane. Fem gange i løbet af 2020 blev bier og blomster omkring stationerne registreret.

Der blev fundet slåenjordbi, som er sjælden og registreret som nær truet. 

Men fundet over dem alle var naturligvis dråbehvepsebien, som stort set aldrig ses i Danmark, og som er registreret som “kritisk truet”.

Dråbehvepsebiens levevis kan minde om gøgen. I stedet for selv at bygge en rede trænger den ind i blodjordbiens rede, hvor den lægger sine æg. Når æggene er klækket dræber dens larve blodjordbiens larve, lidt i stil med hvad vi kender fra gøgen i fugleverdenen. 

- Golfsportens natur- og miljøfond bakkede op om projektet og resultaterne viser med al tydelighed, at golfbanerne kan spille en aktiv rolle i en styrkelse af biodiversiteten. Jeg håber at de bemærkelsesværdige resultater vil inspirere endnu flere golfklubber til at fremme levestederne for bierne, siger Torben Kastrup Petersen banechef i Dansk Golf Union.

- Projektets resultat understreger at der i golfbanernes varierede landskab er gode levesteder for bier. Men projektet viser også, at alle kan være med til at skabe bedre betingelser for bierne, supplerer Lise Hansted.

User Comments:

  • Dråbehvepsebien.

    21/02 - 2021 |

    Pas nu på Sorø Golf. Inden i ser jer om, lukkes banen af Danmarks Naturfredningsforening

  • Øv

    13/02 - 2021 |

    Jeg har med stor fornøjelse spillet Sorø adskillige gange men med de krabater, skal man vist lige tænke sig om en ekstra gang:)

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:2,638,024
  • Unique Visitor:158,150
  • Registered Users:163,238
  • Unregistered Users:31,203
  • Blocked Users:12,432
  • Published Nodes:16,031
  • Unpublished Nodes:308
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:44.192.112.123
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:1,755
    • This week:69,667
    • This month:323,182
    • This year:2,638,530

Klik HER hvis du ønsker at slette alle cookies fra golf.dk