Simonsen overhalede sin danske navnebror i slutspurt | Golf.dk
Martin Leth Simonsen hentede søndag sin anden Challenge Tour-check på to uger i Sydafrika.

Foto: Warren Little/Getty Images

Simonsen overhalede sin danske navnebror i slutspurt

16/02 - 2020 | Kasper Ørkild

Danske Martin Ovesen lå lørdag til at hente en topplacering ved Dimension Data Pro-Am på Challenge Tour. Men den tilbagevendte Kolding-spiller, der har kæmpet med skader, faldt tilbage på sidstedagen i Sydafrika.

I stedet tog en anden dansker et stort spring frem. Navnebroren Martin Leth Simonsen sprang 21 pladser frem med en søndagsrunde i -4. Det sikrede ham en delt 11. plads.

Runden startede godt med to birdies på de første fire huller. Der var dog også bogeys på kortet gennem dagen. Dem faldt der to af.

Det gjorde dog ikke det store, da Martin Leth Simonsen på 10. hul lavede sin fjerde eagle på tre dage. I alt fire bogeys på runden sikrede den bundsolide runde og et godt resultat for nordjyden. Resultatet er hans højeste placering siden to 2. pladser i maj 2019.

Martin Ovesen måtte dog nøjes med en delt 19. plads, da han gik ugens første runde over par. Med tre bogeys, en double og fire birdies endte han med en 73’er på sidstedagen.

Kampen om titlen ved den sydafrikanske Challenge Tour-turnering blev søndag højdramatisk, da publikumsfavoritten Christiaan Bezuidenhout blev udfordret af sin sydafrikanske landsmand George Coetzee. 

Sidstnævnte startede dagen godt og var hurtigt fem slag under par - og dermed i front. På sidste hul sikrede Bezuidenhout dog sejren med en eagle, som lige præcis var nok til at hæve trofæet i sit hjemland.

Nicolaj Højgaard var også med i feltet tidligere på ugen, men han missede cuttet.

Se hele stillingen her.

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer