To sikre og to knebne klar til Final Stage | Golf.dk
Frederik Dreier har haft en fantastisk rookie sæson som professionel med flotte resultater på ECCO Tour, og måske er der mere succes i sigte

Foto: ECCO Tour

To sikre og to knebne klar til Final Stage

05/11 - 2018 | Martin Rahbech

Vejen mod en plads i den endelig kamp for succes på Q-School er nået.

Mandag blev Q-School Second Stage afsluttet og fire danskere klarede sig videre fra de fire baner.

To klarede sig videre med det yderste af neglene.  

På El Encin klarede Nicolai Tinning sig videre på alleryderste mandat.

Han sluttede på 23. pladsen sammen to andre, men der var kun 24 pladser at spille om, og har Nicolai Tinning næstbedste blandt trioen med en fjerde runde i -2 til en total i -9.

Benjamin Poke sluttede i -7, Martin Ovesen i -4 og Victor Østerby i par.

På Alenda Golf klarede Frederik Dreier sig videre fra den sidste plads, der gav adgang med en 24. plads.

De to erfarne spillere Jeppe Huldahl og Mark Haastrup sluttede én plads fra de fine pladser.
Oliver Suhr sluttede tre slag derfra.

På Alenda Golf fortsatte Christian Glöet sin stærke turnering, og han sluttede turneringen med 71’er til en total -12. Dermed forsvarede han sin tredjeplads.

En anden solid præstation og en sikker plads videre kom på Las Colinas
Martin Leth Simonsen spillede en bogeyfri fjerde runde i 66 slag, så han sluttede på 7. pladsen i -13
Skillelinjen for at gå videre til Final Stage var -7. Morten Ørum Madsen sluttede i -3 og Nicolai Kristensen i par.

På Desert Springs Golf Club sluttede Patrick Winther og Niklas Nørgaard Møller i -5 tre slag fra de afgørende pladser.

Det store slag om pladserne på europatouren foregår på Lumini Golf Club fra 10. – 15. november

Links til resultaterne findes på forsiden

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer