Semifinalisterne er fundet ved Junior DM | Golf.dk
Cecilie Nielsen er blandt de sidste fire i kampen om medaljerne ved pigernes DM.

Foto: Rasmus Baaner

Semifinalisterne er fundet ved Junior DM

25/07 - 2018 | Mikkel Ring Christensen

De 16 bedste piger fra tirsdagens kvalifikation ved DM for juniorer kvalificerede sig til hulspillet. Det blev indledt onsdag og gav et noget besynderligt resultat.

Spillerne blev seedet ud fra stillingen efter de 36 hullers slagspil, sådan at nummer ét blev parret med nummer 16, nummer to med nummer 15 og så videre. Alle fra det øverste seedningslag klarede sig videre til kvartfinalerne – lige på nær Alberte Hallberg Thuesen fra Mølleåen.

Hun var i par og nummer ét efter slagspillet i Helsingør Golf Club, 14 slag bedre end dagens modstander Emma Bunch, men det var klubkammeraten Bunch, som gik fra slagmarken med en relativt komfortabel sejr på 3&2.

Sådan kan det hurtigt gå i hulspil, når man finder momentum, og Bunch fortsatte sin færd mod medaljerne med en sejr i kvartfinalen mod Christina Thouber på 4&3.

I semifinalen venter hjemmebanespilleren Olivia Grønborg, som skulle bruge 37 huller på at overvinde sine to modstandere.

Anna Høybye Schmidt, også fra Helsingør, kunne til gengæld spare lidt på kræfterne til semifinalen. Efter en sejr på 5&4 tidligt på dagen stormede hun forbi Smilla Sønderby med 6&5. dermed blev det kun til 27 hullers golf, og det kan blive en fordel til morgendagens opgør mod Cecilie Nielsen.

Efter en komfortabel sejr i 1/8-finalen måtte landsholdsspilleren Nielsen ud på to ekstrahuller, før Rosa Barnak var slået i kvartfinalen.

Hos drengene er Rasmus Bofill blandt de fire tilbageværende spillere, som skal kæmpe om at overtage titlen fra Rasmus Neergaard-Petersen. Først slog han landsholdskollegaen August Thor Høst, og senere på dagen nedkæmpede han førsteseedede Emil Priergaard på hul 18. I semifinalen venter Timothy Nielsen fra The Scandinavian.

Lucas Krüger måtte forbi Jamie Tofte Nielsen, en anden spiller fra drengelandsholdet, på sin vej mod semifinalen. Der skal han møde Mads Røddik, som vandt overbevisende med 4&2 og 4&3 i sine to opgør onsdag.

Stillingen hos pigerne
Stillingen hos drengene

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer

Counter

  • Site Counter:764,261
  • Unique Visitor:84,019
  • Registered Users:157,811
  • Unregistered Users:31,156
  • Blocked Users:12,361
  • Published Nodes:15,014
  • Unpublished Nodes:262
  • Server IP:10.230.58.22
  • Your IP:3.231.167.166
  • Since:04 Aug 2020
  • Visitors:
    • Today:14,406
    • This week:117,938
    • This month:488,130
    • This year:764,424

Hvis du oplever at hjemmesiden er langsommere end normalt, tryk HER for at slette alle cookies fra golf.dk