Sejren hjemme i South Carolina kom uden tricks | Golf.dk
Wesley Bryan med en jakke, der betyder noget ganske særligt for ham

Foto: Getty Images

Sejren hjemme i South Carolina kom uden tricks

17/04 - 2017 | Martin Rahbech

For en uge siden handlede det om den grønne jakke ved Masters, men søndag handlede det om en ternet jakke. Det er det synlige bevis på en sejr ved RBC Heritage.
Og den blev søndag påklædt en lokal vinder.

Wesley Bryan er født i South Carolina, så sejren ved RBC Heritage på Harbour Town havde ekstra betydning.

- Det er så godt, som det kan blive. Det var den, jeg drømte om, da jeg var på træningsbanen som barn. Det var et putt for at vinde Herritage. At få det gjort hed, er en af de sejeste oplevelser nogensinde, sagde Wesley Bryan.
Det var hans første sejr på PGA Touren, og det er hans rookiesæson efter han i 2016 vandt tre gange på Web.com Tour.

Men hans navn er kendt for andet. Han er sammen med sin bror George blevet berømt for sine trickskud, og det var i 2015 det fik masser af opmærksomhed via youtube.

Gå til youtube for at se nogle trickskud fra Bryan Bros

RBC Heritage har en lidt mystisk tradition. Luke Donald sluttede på andenpladsen i år og var meget tæt på at sænke sit birdieputt på 18. hul, der havde sendt ham i omspil med Wesley Brian.

Men han sluttede på andenpladsen, og det var femte gang han sluttede på andenpladsen og det syvende resultat i top 3 i de seneste ni år, men sejren er ikke sikret for ham endnu.

En anden englænder med meget på spil var Ian Poulter. Han var med helt fremme i sit eget ræs for at sikre sit kort til PGA Touren for resten af sæsonen, men en delt 11. plads var ikke helt nok. Han har kun én turnering tilbage på sin major medical extension, og den turnering er i denne uges Valero Texas Open, hvor han formentlig skal slutte i top 35 for at bevare sit kort.

Gå til resultatet

Deltag i debatten
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer